optat registratur over den skotske konge Alexander III’s arkiv i Edinburg (nr. 307); men de fleste der nævnte breve er nu tapt. Desuten er, som ovenfor nævnt, de skotske arkivsaker ikke systematisk gjennemgaat saaledes som de engelske.
De aller fleste av de breve som er trykt i bind XIX av Diplomatarium Norvegicum, angaar forbindelsen mellem Norge og England. Disse aktstykker kan deles i flere grupper. Den første omhandler forbindelser mellem kongerne, sendefærder, gaver, forbund, overenskomster osv. Der har, som bekjendt, like siden Harald Haarfagres dager gaat sendemænd mellem de norske og de engelske konger. Den første norske sendefærd som nævnes i aktstykkerne, utgik fra Inge Krokryg og Øystein i 1156 (nr. 33). Hvor mange norske sendefærder til England der har været i det 12te aarh., kan ikke med sikkerhet sies. I det 13de aarh. var de især hyppige under Haakon Haakonsson og Eirik Magnusson (under den sidste par grund av forholdene i Skotland). I det 14de aarh., og særlig efter Haakon V’s død, blev de paany sjeldne. Det var først under dronning Margrete at forbindelsen med det engelske kongehus paany blev intim. De norske sendefærder som kjendes i dette tidsrum, er:
1. i 1156 fra Inge Krokryg og hans bror Øystein (nr. 33), 2. fra de samme i 1159 (ur. 36), 3. fra Magnus Erlingsson i 1163 (nr. 40), 4. jarl Harald paa Orknøerne og hans kapellan Adam (nr. 72–74), 5. (?) biskop Martin i Bergen 1208 (nr. 92), 6. i 1213 mag. Odardus, sendemand fra biskop Nikulas i Oslo, samt Ivo og Viljalm Nordmand fra Baglerkongen Filippus (nr. 101–103), 7. i
