ner (nr. 302), 30. i 1284 baronen Bjarne Erlingsson og ridderen Vidkun Erlingsson (nr. 311), 31. i 1286 Alv Erlingsson av Thornberg, jarl av Sarpsborg[1] (nr. 318 ff.), 32. i 1289 baronen Thore Haakonsson av Leikvang (Terricus de Campis Ludi) og ridderen Peter Algotsson (forhen den svenske konges kansler), Thorvald Thoresson fra Hjaltland og Guttorm fra Oslo (nr. 328, 330 ff.), 33. i 1290 sendefærd (til Orknøerne) sammen med kong Eiriks datter Margareta (nr. 365), 34. i 1291 mag. Rowandus (nr. 370), 35. i 1292 mag. Huguitio, pleban av Castellione, hr. Peter Algotsson, hr. Bjarne Lodinsson, hr. Viljalm av Torgar og Arne, korsbroder i Bergen (nr. 372, s. 361, jfr. nr. 376?), 36. i 1294 væbneren Haakon Ormsson fra hertug Haakon Magnusson (nr. 393), 37. i 1294 hr. Audun Hugleiksson, hr. Bjarne Erlingsson av Bjarkøy og hr. Bjarne Lodinsson samt sendemænd fra hertug Haakon (nr. 394), 38. i 1297 hr. Bjarne Erlingsson, hr. Thore Haakonsson av Leikvang, hr. Jon Ragvaldsson (?), hr. Gilbert fra Orknøerne, kansleren Baard Serksson, mag. Bjarne Lodinsson, mag. Waylandus de Stikelowe, minoritermunken Ivar sant Henricus de Stikelowe (nr. 409 f.), 39. i 1299 (?) hr. Snare Aslaksson fra Haakon V Magnusson.
Saaledes kjendes mellem 1150 og 1300 omkring 40 norske sendefærder til England. Først i det 13de aarh. omtales dog sendemændenes navne. Vi ser at geistlige, baade klosterfolk og biskoper og kanniker, meget hyppig har været benyttet til disse sendelser. Flere av dem har ogsaa været utlændinger, især som det synes engelskmænd og skotlændere. Eirik Magnusson brugte paa grund av sin strid med geistligheten mest lægfolk til sine sende-
- ↑ Alv Erlingsson har rimeligvis i England kaldt sig Comes de Saresburg paa grund av likheten med den engelske titel Comes Saresbiriensis (jarl av Salisbury).
