De fleste av de norske sendefærder hadde intet andet
formaal end at bringe gaver. Hyppigst sendte de norske
konger høker og jagtfalker i gave. Haakon Haakonsson
sendte endog falkefængere til Island for at faa fat paa
hvite islandske falker (nr. 153). Disse blev, skriver kong
Haakon til Henrik III av England, skattet høiere end sølv
og guld (nr. 167). Norske og islandske høker og falker
spillet en ikke liten rolle baade som utførselsvare og som
gaver. Alt i det 11te aarh. foregik der utførsel av norske
falker til England[1]. Islandske geirfalker nævnes første
gang i 1169 i England (nr. 50); men der maa alt dengang
ha været indført ikke saa faa av dem. Den engelske
konge sendte ogsaa flere gange selv mænd til Norge for
at kjøpe falker. I 1253 drog endog mænd fra hertugen
av Bretagne til Norge for at kjøpe geirfalker, og de fik
underveis frit leide for at drage gjennem England (nr. 255).
Mellem andre gaver fra de norske konger kan nævnes
hvalrostænder[2], elghorn og en enkelt gang (i 1222) en levende
elg (nr. 1376: Conrado nuncio regis Norwagie, qui
duxit bestiam que vocatur Helc[3]; jfr. nr. 167). Magnus
Lagabøter sendte i 1276 til Edward I: 3 hvite og 8 graa
geirfalker, et sølvbæger, 20 timber hermelin(?)[4] og »fordi
det undertiden efter sted og tid er fornøilig til skaperens
pris at beundre de øvrige vidunderlige skapte ting og omtale
deres vidunderlige og fornøilige skabning, et fuldstændig
hvalhode med tænderne« (ɔ: barderne).
Den engelske konge sendte ogsaa hyppig gaver til
- ↑ Nr. 18. Indførsel i Domesday Book om at kongens sheriff i Worcestershire bl. a. i aarlig avgift skal gi en norsk høk.
- ↑ Allerede Haalogalændingen Ottar bragte Alfred den store en gave av hvalrostænder.
- ↑ Elg kaldes i en toldrulle fra Lynn (29⁄9 1324–29⁄9 1325) eligh.
- ↑ Nr. 293: viginti tymbrias mustelinarum sive albarum pellium electarum.
