Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, andet bind (1914).djvu/327

323

NORGE OG DE BRITISKE ØER I MIDDELALDEREN

dene. Alt paa Sverres tid maa der ha været sluttet forbund mellem Norge og England. Johan uten land sendte jo i 1201 hjælp til Sverre, de saak. Ribbalder, og betalte delvis disses reise og underhold. Det var 11 fotfolk og én rytter under Serlo, søn av Adam; desuten 77 walisiske fotfolk under 7 førere, 51 walisere og endelig 4 ridende bueskyttere (nr. 75 ff.). En handelstraktat mellem begge lande fandtes rimeligvis ogsaa allerede dengang. – Saavidt jeg vet, har ikke England saa tidlig sluttet handelstraktat med noget andet land. –I 1217 skrev Henrik III til kongen av Norge og til Skule jarl og takket dem for deres breve, hvori de ytret ønske om at indgaa fred og forbund med ham (desiderantes fedus pacis et dileccionis nobiscum inire). Kongen sier, at han gjerne vil at kjøbmænd skal seile frit mellem begge lande. Imidlertid skal der fra begge sider utfærdiges aapne breve om saken. Overenskomsten kom dog ikke endelig istand før i 1223, da Henrik III kundgjorde at han hadde tat den norske konges undersaatter under sin særskilte beskyttelse, saa at de frit kunde komme til England og handle (nr. 147). Siden (nr. 152) takket Skule jarl Henrik III, fordi han vilde fornye det forbund som var sluttet mellem dennes far og Skule (Super hoc etiam quod nobis litteris vestris significastis confederationem inter illustrissimum regem et patrum vestrum et nos habitam vos velle innovare, hilares facti sumus et jocundi). Traktaten av 1223 er altsaa en fortsættelse av forbundet mellem Johan uten land og Sverre. Den skulde fornyes naar Henrik III blev myndig. Rimeligvis er dette blit gjort. Siden blev den høitidelig fornyet i Winchester 21de aug. 1269 (nr. 284). Traktaten i Winchester er fuldstændig bevaret, og adskiller sig paa mange maater fra Magnus Lagabøters 9 aar yngre fribrev for de tyske sjøstæder av 18de juli 1278 (Hansisches Urkundenbuch I, nr. 818). Eirik Magnusson