bad efter sin fars død straks om at overenskomsten med England maatte fornyes (nr. 303). Dette blev imidlertid ikke gjort. Først under krigen med de tyske stæder blev kong Eirik ivrigere derfor og sendte 24de april 1284 Bjarne og Vidkunn Erlingsson til England (nr. 311); 10de mai 1285 sendte han paany et traktatutkast. Dette sidste indeholder særlig flere enkeltheter om nattevagt, kjøp av smaavarer osv., som ikke findes i den engelske traktat. Derimot er bestemmelsen om skibbrud fælles for begge[1].
Mot slutten av Eirik Magnussons regjering sluttet Norge sig, som bekjendt, nær til Skotland og Frankrike. Dette gjorde naturligvis forholdet til England mindre godt, selv om kanske ikke overenskomsten med Frankrike blev kjendt i England. Efterat Haakon V i 1299 forgjæves hadde søkt hjælp fra England angaaende Suderøerne, fortsatte han ogsaa sin brors skotskvenlige politik. Traktaten av Perth blev, som bekjendt, 29de okt. 1312 fornyet i Inverness. Forholdet til England var under hele Haakon V’s regjering meget daarlig. I 1307 gjestet saaledes kong Haakons kansler, Aake, England, rimeligvis paa vei til Flandern, hvor der det følgende aar blev sluttet en handelstraktat mellem Norge og Flandern (nr. 459). Dette besøk var ikke velset. 28de juni 1307 fik slotshøvedsmanden i Dover bud om at Aake, den norske konges kansler, hadde søkt kong Edward om tilladelse til at drage fra England til oversjøiske havne. Kongen paala derfor slotshøvedsmanden at passe paa, saa kansleren og hans følge ikke førte med sig ut av England breve eller andet som kan være til skade for kongen og hans rike (nr. 451). I 1309
- ↑ Jfr. Norges gamle Love, 1388–1604, utg. ved A. Taranger, I, s. 92 f.: Utdrag av ældre privilegier for de engelske kjøbmænd i Norge. Disse udaterte privilegier maa være fra en meget senere tid, rimeligvis fra Henrik IV; ti der er tale om de engelske kjøbmænds »oldermandt«.
