ogsaa samme skib[1]. Det tør dog hænde at erkebiskopens selvstændige handel paa England engang var større end paa Haakon V’s tid. I det i 1306 (eller snarere i 1305) beslaglagte skib hadde erkebiskop Jørund bare varer for vel 32 mark. Englandshandelen hadde ialfald tidligere ikke liten betydning for erkebiskoperne i Nidaros, som var de største skibsredere og kjøbmænd i Norge. Erkebiskopernes skibe seilet ikke bare paa England, hvor vel deres mænd især solgte tørfisk og falker, men ogsaa paa Island. Alt i Magnus Erlingssons gavebrev til erkesætet i Nidaros faar erkebiskopen ret til hvert aar at utføre 30 læster korn til Island samt toldfrihet for ett skib[2]. Disse rettigheter, som neppe har tilhørt det oprindelige gavebrev, om dette nogensinde har eksistert, maa hænge sammen med erkebiskopens ret til hvert aar toldfrit at utføre en skibsladning korn og andre levnetsmidler fra England. Denne forret findes ogsaa nævnt i pave Coelestin III’s privilegiebrev for den norske kirke av 1194[3]. Erkebiskopens toldfrihet og ret til at utføre korn til Island blev paany stadfæstet i 1273 og i 1277. Begge ganger gjaldt toldfriheten et skib fra Island (navis de Yslandia)[4]. Disse forrettigheter var vel ogsaa grunden til at handelen paa Island og paa Grønland for en væsentlig del kom i hænderne paa kjøbmænd fra Nidaros. Naar disse paa hjemveien kom til Bergen, bodde de i erkebiskopens gaard, og i Nidaros betalte de tiende til erkebiskopen og domkapitlet. De utgjorde fra først av et
- ↑ Nr. 436, s. 499.
- ↑ Norges gamle Love I, s. 443: Preterea in reverentiam beati martyris singulis annis presenti ecclesie unius navis vectigalia concedimus, et XXX lest farine ad Islandiam transferendas, si huius provincie paciatur ubertas.
- ↑ Norges gamle Love IV, s. 102.
- ↑ Norges gamle Love II, s. 459 og 465.
