Jonsson, som hadde tjent dem længe og tro. Denne Galfrid hadde oprindelig været prest i York bispedømme (nr. 386 f.). Vi kjender ogsaa en anden geistlig fra York som fik kald i Norge, nemlig William de Kilnesee, som var prest i Fede i Kvinesdal. Han er rimeligvis den samme som den Wilialmr klærkr som under striden mellem biskop Arne og korsbrødrene i Stavanger stod paa den førstes side[1]. Da korsbrødrene seiret i striden, vendte han tilbake til England, hvor han i 1302 fik tillatelse til at utføre geistlig tjeneste i York[2]. Der var ogsaa i Stavanger bispedømme ved denne tid en anden geistlig av navnet Viljalm; han var sogneprest i Hylle[3] og var kanske likeledes englænder av fødsel; ti navnet Viljalm var ved denne tid neppe brukt av nordmænd utenfor den fra England komne æt paa Torgar. I Aal i Hallingdal var der likeledes omkring 1300 en prest ved navn Viljalm[4]. I et brev som biskop Haakon i Bergen vinteren 1339–1340 skrev til korsbroder Arne i Nidaros, nævner han en mand ved navn Gilis, som han sier kan fortælle mere nyt fra Bergen. Det ser ut, som om manden har været en geistlig som kom fra Bergen til Nidaros. Navnet er ialfald ikke norsk, men bruktes paa de Britiske Øer (Giles).
Av andre utenlandske prester i Norge kan, foruten de pavelige tiendeindsamlere, hvorav flere (som mag. Huguitio, pleban i Castellione og Bertrandus de Sueioliis) længe opholdt sig i Norge, nævnes Jón Flæmingi, som var i Nid-
- ↑ D. N. IV, nr. 45.
- ↑ Brevet, som findes i York erkestols arkiv, er trykt i »Year Book of the Norwegian Club« for 1911. Formodningen om at William de Kilnesee er identisk med Wilialmr klærkr, skyldes universitetsstipendiat dr. phil. Edv. Bull, som ogsaa har gjort mig opmerksom paa dette brev.
- ↑ D. N. IV, nr. 17.
- ↑ D. N. II, nr. 99.
