aros under erkebiskop Jørund[1], Hugo, som omkr. 1280 var prest i Oslo, og Hugo, korsbroder i Stavanger i 1309[2].
Mellem klostergeistligheten var der kanske endda flere englændere og i det hele utlændinger. Baade Lyse og Hovedøens klostre var jo stiftet fra England, og begge stod i det 13de aarh. stadig i forbindelse med England[3]. Abbed Rikard i Lyse, som omkring 1280 oftere opholdt sig i England og deltok i forhandlinger med den engelske konge, var rimeligvis englænder av fødsel (nr. 300)[4]. Gjennem længere tid var der ogsaa forbindelse med St. Albans benediktinerkloster i England. Ricardus de Sancto Albano, som i 1234, 1236 og 1238 var Haakon Haakonssons sendemand i England, maa oprindelig ha været munk i dette kloster (nr. 213, 226 og 232). Det var saaledes intet tilfælde, at den bekjendte historiker munken Mathæus Parisiensis fra St. Albans i 1248 blev sendt til Norge for at reformere Nidarholms kloster[5].
Av de norske geistlige sendemænd som i løpet av det 13de aarh. kom til England, bærer de fleste fremmede navne og var rimeligvis, for en del i alfald, utlændinger[6].
- ↑ Han nævnes i Laurentius Saga (Biskupa sögur I, s. 799 ff.).
- ↑ D.N. III, nr. 16, XIX, nr. 467, IV, nr. 197.
- ↑ Abbeden i Lyse hadde leidebrev fra kong Johan uten land; dette gav hans kloster ret til uhindret at drive handel paa England, nr. 191 (9⁄11 1218)
- ↑ Allerede nævnt av Lange, De norske Klostres Historie (2. Udg.), s. 350.
- ↑ Jfr. Mathæi Parisiensis Historia Minor III, s. 300 og Chronica Maiora V, s. 44.
- ↑ Jfr. fortegnelsen over sendemænd ovenfor. Unorske navne bærer nr. 4 Adam, Orknøjarlen Haralds kapellan, nr. 5 biskop Martin i Bergen, nr. 6 mag. Odardus (franskmand?), nr. 9 f. cisterciensermunken Rikard, nr. 17 kanniken Benedikt i Oslo, nr. 19 broder Laurentius (?), nr. 20 ff. Ricardus de Sancto Albano, nr. 26 kanniken Elias i Bergen, broder Mauritius, sendemand til Skotland, nr. 34 mag. Rowandus, nr. 35 Huguitio, pleban i Castellione, kanniken Hugo i Stavanger (D. N. XIX nr.467).
