om at hr. Velent av Stiklau (navnet skrives D. N. III, s. 70 Stiklau, d. e. Stiklau, ikke Stiklan)[1] er skotlænder eller englænder. Storms gjetning om at han het Viljalm av Stiklastodum og er identisk med hr. Viljalm av Torgar, er saaledes urigtig (Hist. Tidskr. 2 R. B. IV, s. 183). Det kan merkes at slegten levde videre i England. En Willelmus Stiklawe nævnes 1384 i England (Patent Rolls, nr. 320). Navnet Wayland (Welandus = oldn. Vǫlundr) kjendes ogsaa ellers fra Skotland i middelalderen.
I det hele gir de engelske breve adskillige nye oplysninger om norske stormænd og embedsmænd, særlig under Haakon V. Dog maa det ikke glemmes at navnene i regelen er feilskrevne, og at folks titel og stilling ogsaa oftest er galt gjengit. Saaledes utstedte Henrik III 4⁄8 1225 leidebrev for »den norske kjøbmand« Johannes Stel. Denne kjøbmand (mercator de Norwegia) er i virkeligheten ingen anden end lendermanden Jon Staal fra Sogndal[2]. Han var paa pilgrimsfærd til St. Thomas i Canterbury, men hadde vel ogsaa varer med for ved salget av dem at tjene op litt av reisen. Mellem andre stormænd som omtales i aktstykkerne, er baronen hr. Tore Biskopsson, som selv kalder sig baron av Tunsberg (Thedericus de Tunsbergh, Illustris regis Norwagie baro, nr. 377), likesom hans svoger Alv Erlingsson kalder sig »greve av Sarpsborg« (comes de Saresburg, nr. 322 ff.). At hr. Tore var forlenet med Tunsberg, vet vi heller intet om. Storms for-
- ↑ Navnet er altsaa ikke forkortet.
- ↑ Jfr. Fornmannasögur IX, s. 373, jfr. Munch III s. 700 og s. 384. Sagaerne fortæller at han hadde været i England til »Thomasvaka«. Dette kan, mener Munch, ikke ha været St. Thomas’s egentlige dag, 29de sept., men maa ha været hans Translatio, 7de juli. Leidebrevet var dog utstedt 4de aug. og gjaldt til jul. Men det er mulig først utstedt efter Jon Staals ankomst til England.
