1299 av en mand fra Indtrøndelagen (D.N. II, nr. 45) og som den herra Erlingr Hillduson der i et brev fra omkr. 1327 nævnes som bosittende i Bergen. Erling Hilduson var, kan vi se, omkr. 1303 gjaldkere (ballivus) i Bergen og nævnes i flere breve fra denne tid (nr. 424 f., 427 ff.). Mellem Haakon V’s fehirder i Bergen nævnes omkr. 1312 Botulphus Bix (nr. 509) og omkr. 1318 Erling Aamundesson (Herlingus filius Omundi, nr. 508). Den første er den samme som fehirden Sira Botolv Haakonsson, som oftere nævnes i aktstykker fra denne tid; den sidste kjendes ogsaa ellers som medlem av kongens raad[1].
Især faar vi gjennem de »engelske breve« mange oplysninger om Norges skibsfart og handel i middelalderen. Da jeg tidligere utførlig har behandlet Norges handel med England, skal jeg her bare nævne nogen hovedpunkter. Jeg har tidligere trodd at vor handel og skibsfart naadde sin høieste blomstring i middelalderen henved aar 1300. Dette stemmer dog ikke med de øvrige forhold i Norge. Ti paa de fleste andre omraader var jo den stilstand som gik forut for tilbakegangen, begyndt ved denne tid, ja igrunden endda tidligere. Jeg er mere og mere kommet til den overbevisning, at Norges handel og skibsfart ogsaa var størst i de lykkelige fredsaar under Haakon Haakonsson ved midten av det 13de aarh. Ved denne tid var jo ogsaa Norges navn æret som aldrig for og det aandelige liv blomstret. Folkemængden øket, og byerne var i rask vekst, et fænomen som er typisk for blomstrin-
- ↑ Munch, Det norske Folks Historie IV2, s. 369. Baade Erling Aamundesson og Sira Botolv nævnes i retterbøter ang. Bergen, Norges gamle Love III, s. 134 f., IV s. 360.
