gen efter korstogene rundt om i Europa. Jeg skal bare minde om Kongespeilets ord (k. 4),at der var folk som stadig sat i kjøbstæderne og drev handel (legg einn hlut í félag við þeim mǫnnum, er jafnan sitja å kaupstǫðum ok sé þar tryggvir ok kunni vel við kaup). I Landslovens kjøpebolk (VIII § 25) klages der over at alle vil drage i kjøbfærd, saa det er vanskelig at faa arbeidshjælp paa landet. Kongen byder derfor, at ingen som eier mindre end 3 mark gjældfrit, mellem paaske og Mikalsmesse (altsaa i den egentlige handelstid) skal faa lov til at drage ut i kjøbfærd.
Paa flere steder vet vi at nordmændene alt i det 13de aarh. er blit konkurrert bort. Fremfor alt gjælder dette landene ved Østersjøen. I vikingetiden drev nordmændene en livlig skibsfart helt øst til Gotland og Nowgorod. Da Henrik Løve grundla Lübeck, sendte han bud til Nordens byer og riker, til Danmark, Sverige, Norge og Rusland, og tilbød dem fred, forat de skulde ha lov til frit at komme og gaa og gjæste hans stad Lübeck; saa fortæller Helmold i sin krønike (I, 85). 19de sept. 1188 gav keiser Fredrik Rødskjæg russer, gotlændinger, nordmænd og Østens øvrige folk lov til frit at komme til Lübeck mot at betale en told av 3 penning i hver fjerding[1]. I en toldrulle for Lübeck av 1227 nævnes ogsaa »russer, nordmænd, svensker, ølændinger, gotlændinger og livlændere og Østens øvrige folk«[2]. I en toldrulle for utførselen fra Greifswald (litt før 1275) nævnes »dansker, nordmænd og svensker« (Dani, Normanni, Sveci,
