neppe, som en hollandsk forfatter mener, av at der saa længe har været en vikingenybygd ved Utrecht[1]. Ogsaa paa Köln maa nordmænd ha handlet, ja de har endog bosat sig der. I det 12te aarh. nævnes der i Köln, og særlig i kjøbmandskvarteret der, oftere borgere med tilnavnet Norman eller de Norwegen. Dette viser uten tvil hen til en norsk indvandring, som en følge av nordmændenes handel paa Köln[2]. Fortalen til »Didriks saga« viser muligens at nordmænd endnu i første halvdel av 13de aarh. gjestet Saksen og Westfalen[3]. Sikkert er dog dette ikke. I alle tilfælde var nordmændenes handel paa Vesttyskland i 13de aarh. i sterk tilbakegang og ophørte snart fuldstændig.
Med den norske skibsfart paa Danmark gik det likeledes meget tilbake i det 13de aarh. Endnu mellem 1200 og 1250 kom der hvert aar en mængde nordmænd til markedet ved Skanør, mens sildefisket stod paa. Ja nordmændene synes omkr. 1200 at ha været likesaa talrike næsten som tyskerne; men siden blev de ganske fortrængt av disse. Baglernes flok blev som bekjendt stiftet sommeren 1196 paa Haløre marked. Det heter i Sverressaga: Fekk Hreiðarr sér sveitar, ok fór ór landi um sumarit, ok suðr til Haleyrar, þá er þar var marknaðr ok kaupstaðr. Þar kom Nikolás biskup, ok mikill fjölði Norðmanna með honum, ok flest Vikverjar[4].
Det fremgaar av sammenstillingen med andre steder
- ↑ Asch van Wijck, Handelsverkeer der stad Utrecht, s. 493.
- ↑ Hermann Bächtold, Der norddeutsche Handel im 19. und beginnenden 13. Jahrhundert, s. 266, efter Hoeniger, Kölner Schreinsurkunden II2, s. 249; Lacomblet, Niederrheinisches Urkundenbuch I, nr. 474.
- ↑ Saga Didriks konungs af Bern, udg. af C. Unger, s. 2: Ok þo at þu takir einn mann or hverri borg um allt Saxland osv.
- ↑ K. 129, Fornmannasögur VIII, s. 304.
