naves de Berges de terra Regis Norwagie), som han har git tilladelse til at seile hjem lastet med korn (nr. 160). I aug. 1924 fik Skule jarls kjøbmand Peter Oddsson lov til at seile hjem (nr. 162). Samtidig fik skibe fra Norge og Island lov til at forlate Yarmouth (nr. 163). I august 1225 fik den norske kjøbmand Johannes Stel lov til at komme til England og Skule Jarls kjøbmand Andres Arnesson fik lov til at seile fra Lynn (nr. 169, 170). I samme maaned fik endvidere den norske konges undersaatter tilladelse til trods utførselsforbudet at kjøpe 1000 quarteria korn i Lynn og og at føre det hjem (nr. 173). Likeledes fik 31te august 1225 fogderne i Lynn tilhold om at motta de norske kjøbmænd venlig, da nordmændene hadde aapne vernebreve gjældende for 3 aar (nr. 174). I august 1230 fik 2 kongelige befalingsmænd i Grimsby bud om at frigi 10 norske skibe, som var kommet til Grimsby (nr. 201). Sommeren 1287 blev 7 norske skibe holdt tilbake i Lynn for at dække den norske konges gjæld til en kjøbmand i denne by (nr. 230 f.). Høsten 1252 maatte endog sheriffen i Norfolk sendes til Lynn, som egentlig tilhørte biskopen i Norwich, for at bilægge en strid mellem de ankomne nordmænd og indbyggerne i Lynn (nr. 254). I de paa Edward I’s tid (omkr. 1274–1275) forfattede Rotuli Hundredorum, et sidestykke til den ældre Domesday-Book, er nordmændene de eneste, som særskilt nævnes av de utlændinger som gjestet St. Botulfs marked i Boston (nr. 287). Det sikreste vidnesbyrd om handelens betydning er dog de handelstraktater som England sluttet med Norge tidligere end med noget andet land, og som i det 13de aarh. stadig blev fornyet. Derimot nævnes nordmændene ikke i Edward I’s store fribrev av 1303 for alle utenlandske kjøbmænd som kom til England (Carta Mercatoria)[1].
- ↑ Dette kom dog muligens av at der var særskilt handelstraktat med Norge. Heller ikke kjøbmænd fra Köln og gotlændinger nævnes.
