aarh. begyndte at opsøke fiskerierne ved Island, var mænd fra Bristol mellem dem som gik i spidsen[1].
Naar det gik tilbake med Norges handel paa det vestlige England, da hang vel dette for en del sammen med at forbindelsen mellem Norge og nybygderne paa Suderøerne og Man og i Irland litt efter litt ophørte. I det hele har det visst været et økonomisk tap for vort land, at det ved freden til Perth i 1266 maatte avstaa Man og Suderøerne. Disse øer kunde vel ikke i sig selv bety stort for vor handel, men gjennem dem hadde vi forbindelse med den vestlige del av de Britiske Øer. – I London hadde nordmændene fra gammel tid handelsrettigheter (nr. 112). Men i de bevarte toldlister fra London fra omkring 1300 har jeg ikke fundet navnet paa nogen nordmand.
Selv om det i løpet av det 13de aarh. var gaat tilbake med Norges selvstændige handel og skibsfart, saa var der dog endnu omkring 1300 ikke saa litet økonomisk liv og rørelse. I byerne var der vokset op en virkelig handelsstand. Som et vidnesbyrd om hvor internationalt handelslivet var, kan jeg nævne at en kjøbmand fra St. Omer i Nordfrankrike ved navn Ingelram (Lende) hadde nedsat sig i Nidaros og faat norsk borgerret[2]. Han drev handel baade paa England og paa Nordfrankrike og stod i et slags kompaniskapsforhold til en kjøbmand fra St. Omer ved navn Johannes Page. Naar Ingelram Lende hadde tat norsk borgerret, da var grunden uten tvil den, at fremmede kjøbmænd som bekjendt ikke hadde lov til
- ↑ A. Bugge, Contributions to the History of the Norsemen in Ireland. III. Norse Settlements round the Bristol Channel. Videnskabsselskapets Skrifter II. Christiania 1900, nr. 6, p. 11.
- ↑ D. N. XIX, nr. 440 f., jfr. nr. 487. Ingelram eiet sands. skibet Grandebusce (»den store busse«, av fransk grand), som flere ganger kom til Lynn, i 1311 ført av en mand med det franske eller engelske navn Roger.
