Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, andet bind (1914).djvu/353

349

NORGE OG DE BRITISKE ØER I MIDDELALDEREN

For at forklare dette maa jeg nævne et par ord om de varer som Norge utførte i middelalderen. Disse var flere end i vore dage, og jeg skulde være tilbøielig til at tro at Norges handelsbalance omkring 1250 stod forholdsvis gunstigere end omkring 1850, eller før vi hadde begyndt at faa nogen industri av betydning. Skindvarer utføres jo nu omtrent ikke længer i ubearbeidet tilstand; vore pelsvarehandlere maa kjøpe det skind, de bruker, i London og Leipzig. Men endnu i det 16de aarh. var utførselen av pelsverk ikke ubetydelig. Utførselen av jagtfalker har vistnok ogsaa hat økonomisk betydning. Dertil kom hvalolje, smør, uld, huder og flere smaavarer, som nu ikke har nogen økonomisk betydning som utførselsvarer, f. eks. farvemose (litmosi, som forsendtes i tønder), brynesten fra Eidsborg i Telemarken og svovl fra Island. Utførsel av smør nævnes oftere i retterbøterne^[1]. Norge, og ikke Danmark, var vistnok i middelalderen det vigtigste smøreksporterende land i Nordeuropa. Høsten 1323 blev der git indberetning til kongen om den told som betaltes i Shirbeck i Lincolnshire for forskjellige slags varer. I indberetningen nævnes mænd fra Gotland, Frisland, Norge, Skotland, Irland, Köln og London som de der har toldlettelser i Shirbeck. Mellem toldpligtige varer nævnes ogsaa de vno Lup butiri (»av et løp smør«, hvorav 1 penny og 1 farthing skulde betales). Lup er neppe det angelsaksiske leap (engl. dial. leap), dyp kurv, men snarere det beslegtede gammelnorske laupr, »spand, trækar«, som helt ind i det 19de aarh. var den faste beregning for smør (det var et spand som rummet 3 bismerpund smør)^[2]. Jeg kan endnu nævne en anden, hittil ukjendt utførselsvare,

1. Norges gamle Love III, s. 19, 118 f., 142, 158, 211.
2. Middelnedertysk lôp, »liten træbut med salt, korn, smør o. lgn.« er vel ogsaa laant fra nordisk.