samme navne blev baaret av ledingsskibe som blev bygget under Sverre og Haakon den gamle; sagaerne nævner Hugró, Uxi, Rudðin, Dragsmǫrk og Hǫfðabuza[1]. At det virkelig skulde være de gamle ledingsskibe der blev brukt som handelsfartøier, er dog yderst tvilsomt[2]. Det er snarere opkaldelse[3].
Endel lærer vi dog av de engelske toldlister, selv om det statistiske materiale er overmaade langt fra at være fuldstændig. I tiden fra 5te febr. 1303 til 26de juni 1304 kom der 26 skibe fra Norge til Lynn og nærliggende havnebyer (nr. 422): Av disse synes 3 at være ført av utlændinger, Laurencius Tonekyn (tysk?), Heynce de Stath (tysk?) og Lambe (Lambert?) Rust. Av de øvrige 23 skibe eiedes sandsynligvis Langside av Apostelkirken i Bergen; det er vistnok samme skib som forlot Lynn 22de oktober 1308 og da kaldes Langside de Postekyrke. Postolasúðin, som kom til Island 1343 og led havari, er sandsynligvis ogsaa samme skib.[4] Utsteynsbusche tilhørte vel Utstein kloster i Ryfylke; det var dog, synes det, fragtet av en kjøbmand fra Bergen. Owoldesbusche kaldes andensteds Haualsnesbusche og tilhørte vistnok kongsgaarden eller det kongelige kapel paa Avaldsnes paa Karmøen. »Avaldsnesbussen« kom til Lynn 1ste juni 1303, ført av Thorgaut fra Bergen (Thorgout de Berwen), som uten tvil er samme mand som den Thorus Gaut, som 17de oktober 1303 kom til Lynn med »Utsteinsbussen«. I Flatø-annalerne for 1343 nævnes en Ǫgvaldsnesbuza, som forliste ved Island[5]. Buscha Sancti Laurencij tilhørte Nidarholms kloster ved
- ↑ Orig. p. papir, State Papers, 19 Henry VIII, vol. IV pt. 2 nr. 4146.
- ↑ Se Fornmannasögur b. XII, register, s. 391 (under skipaheiti).
- ↑ S. 469 er der tale om nauis Ketel de Norwagia, que vocatur Huggro.
- ↑ Om Rothen er opkaldelse av Ruðin, er tvilsomt. En kunde ogsaa tænke paa gaarden »Rauden« i Tunsberg.
- ↑ Flatø-annaler 1343 (Islandske Annaler, udg. ved Gustav Storm), s. 402.
