av de omkring 2200 tyske mynter som er fundet i Norge, særlig i det vestlige Norge og østover til Vestfold, Ringerike og Numedal[1]. Av de i Norge fundne tyske mynter er, som før nævnt, de fleste vesttyske. Paa Foldøen blev der saaledes fundet 14 mynter fra Lothringen, 80 fra Rhinlandene (deribl. 50 fra Köln), 49 fra Frisland, 35 fra Sachsen, 77 fra Franken, 6 fra Schwaben, 7 fra Bayern. Jeg skulde tro at saksiske, vestfalske og frisiske kjøbmænd alt i denne tid jevnlig har gjestet Norge. Disse utenlandske kjøbmænd seilet ikke bare mellem Norge og hjemlandet; de drog ogsaa til Flandern, hvor Brügge begyndte at bli det store handelscentrum, og til England. Islændingen Sneglu-Halli gjestet i 1053 England. Efter et længere ophold vilde han vende tilbake til Norge. Tilslut fandt han et skib. Skipperen vilde gjerne ha ham med. Men han sa at først maatte han finde paa et raad til at faa tyskerne til ikke at bli med, ellers var det ikke plads. Ti der var mange tyskere med tunge varer (d. e. korn og andre varer som solgtes efter vegt)[2]. Halle skræmte tyskerne væk og fik selv bli med. Denne fortælling synes at være historisk og viser at tyskere alt ved midten av det 11te aarh. drev handel mellem Norge og England, men ikke i egne skibe. Ti det var rimeligvis kjøbmænd fra Köln, Soest, Münster eller andre byer inde i Tyskland. Ellers fortæller ikke sagaerne om
- ↑ Jfr. A. W. Brøgger, Et myntfund fra Foldøen i Ryfylke fra XI aarhundrede, Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1910, s. 239–282.
- ↑ Morkinskinna s. 100 f. (jfr. Flateyjarbók III, s. 426): For Halli siþan til scips. En þa hofþv þar raþiz til Svþrmenn margir með þunga varnað oc fecc hann nv eigi farit. en þo leto styrimenn sem þeir villdi giarna viþ honom taca ef hann sei nocqvor efni i at coma Svþrmonnom i brot oc var styrimaþr vel til Halla.
