tyskere i Norge før 1186, da tyskere (Suðrmenn) hadde bragt saa meget vin til Bergen at vin ikke var dyrere end øl. Nogen aar senere, i 1191, gjestet danske og norske korsfarere Bergen paa vei til det Hellige Land. I det lille skrift om denne færd (De profectione Danorum in terram sanctam) nævnes tyskere mellem de mange fremmede som kom til Bergen. De tyskere som i det 12te aarh. gjestet Norge, var visselig fra det vestlige Tyskland, Sachsen, Westfalen og Rhinlandene. I første halvdel av 13de aarh. spilte ogsaa vesttyskerne hovedrollen. De kom ikke bare til det vestlige Norge, men drog ogsaa til Viken for at hente trælast, som trængtes til de træbare egne i Vesttyskland og Nederlandene. Trælastutførselen fra Norge spilte nemlig alt i første halvdel av 13de aarh. en ikke ubetydelig rolle. Saaledes kom der sommeren 1230 til Grimsby i England ti skibe fra Norge, lastet med furubord, hvalolje o. a. (nr. 201). Vi tør derfor tro, at de mange tyskere som i begyndelsen av 1225, mens isen endnu laa, med sine kugger laa ved Sandefjord (eller Sandesund ved mundingen av Glommen)[1], er kommet dit for at hente trælast. Baade Sandesund og Sandefjord har været vigtige midtpunkter for trælastutførselen. Sandefjord nævnes flere gange i »Hanseakten aus England« i aktstykker fra omkring 1400.
Tyskernes mellemhandel mellem Norge og England er sandsynligvis ogsaa vokset. Dog omtales den fra for 1250 bare i et eneste aktstykke. 8de okt. 1225 fik fogderne i de engelske havnebyer befaling om ikke at lægge hindringer iveien for en kugge fra Norge med den norske konges riddere og saksiske kjøbmænd ombord (coga de
- ↑ Saga Hákonar Hákonarsonar k. 109 (Fornmannasögur IX, s. 350): en Suðrmenn lágu fjölmennt í Sandafirði. Skálholtsbók har: í Sandasundi.
