skibe mellem 29de sept. 1305 og 29de sept. 1306 til Lynn indførte varer for knapt 950 pund sterling. Ogsaa til Hull og Ravensere (Ravensworth) kom alt ved denne tid flere tyske skibe med norske varer (nr. 476, jfr. nr. 442 og 447).
Utover i det lide aarh. er nedgangen særlig tydelig. I det første tiaar av aarhundredet seilte der endnu forholdsvis mange norske skibe til Lynn, Boston og andre byer ved østkysten av England. Fra det 2det tiaar er kun faa toldlister bevaret. Derimot kjender vi de skibe som i tiden fra 20de juli 1322 til 1ste okt. 1323 laa i Lynns havn (nr. 518). Mellem disse er bare 2 norske. Desuten nævnes 3 eller 4 norske kjøbmænd ombord i et nederlandsk skib (navis Nicholai de Monse). I tiden fra 29de sept. 1324 til 29de sept. 1325 fem fra Norge komne skibe til Lynn (nr. 523). Av disse tilhørte to tyskere (Henricus de Anslo og Willelmus ffan Geyen) og hadde varer saavel for tyske som for norske kjøbmænd; de 3 andre var norske. Endnu ved midten av aarhundredet maa der dog ha været nogen norsk skibsfart paa England, siden Edward III i 1342 gav de norske kjøbmænd frit leide for 6 aar til at komme til England (nr. 564).
Faa aar i forveien (1336) kunde ogsaa den engelske konge skrive til den norske og bede om at dennes undersaatter maatte forbydes at understøtte hans uvenner skotterne med skibe (nr. 551). Men saa gik det raskt tilbake baade med vor skibsfart og med orlogsflaaten. I 1393 maatte Richard II laane dronning Margrete tre store krigsskibe. Endnu omkring 1400 kom der nogen ganske faa norske skibe til byerne ved Englands østkyst, Lynn, Hull og Neweastle, derimot ikke til Boston, hvor hanseaterne hadde sit kontor. At tyskerne alt ved denne tid var fuldstændig herrer over utfurselen fra Norge, ial-
