Wendiske stæder (D. N. II, nr. 1073). En skulde næsten tro at den ældgamle bondeskibsfart i det stille har været fortsat ned gjennem hele middelalderen.
Mange norske skibe kan det dog ikke ha været som i det 15de aarh. seilet paa utlandet. Det som hadde betydning for den senere utvikling, var først og fremst kappestriden mellem englændere, tyskere og hollændere om den økonomiske overmagt i Norge. De aktstykker som findes i engelske arkiver, gir flere ikke uvigtige bidrag til belysning herav. Det er vel kjendt at englænderne, da de i Bergen ikke kunde staa sig mot hanseaterne, begyndte at seile til Island for at hente tørfisk derfra; den islandske tørfisk var dog ikke saa vel anset paa markedet som den norske. En engelsk fiskeskute kom første gang til Island
manscippen veylich te zeylen wt Amstelredam jn Noirwegen ende wedder veylich jn te comen ende ouerall jn Hollant, Zeelant ende Vrieslant....« – Begge disse kjøbmænd var kanske hollændere, som hadde bosat sig i Oslo. I arkivet i Hoorn (grevsk. Holland) findes en liten utydelig skrevet papirlap uten datum, som synes at være fra midten av 15de aarh. og muligens ogsaa vidner om norsk skibsfart: Weet lieue Egbert Pieterzzon neue datie vernomen ende verstaen hebbe in Noerweghen Dat Claes Hesew poerter sculdich is een goet man in Noerweghen ghehieten Gonter (!) Ketilzon westwert van Koelbeynen(!) Hier ouer ende bij heeft gheweest Olfert Pieter woenende te Hindelopen dat Clues Hese ghecoft heeft een anker van Gonner(!) Ketelzoen voer X rinsche gulden hier om soe siet neersteliken toe dat dit vorscreven ghelt betaalt wert of die van Hoern sullen daer ghebrec ende verdriet of hebben want Gonter Ketelzon is konincs man ende heeft conincs zeghel ende consent dathij tsijn ghelt moich verhalen of die van Hoorn. (Paa baksiden:) Dese tien brinct Zegher Herkzoen wt Noertweghen ende zegher heefter vrees om gheleden had hi niet van Enchusen ghewest hi soude om mit sijn scip ghebleuen.
