Hvordan det videre er gaat i denne sak, kan vi ikke
se. De stakkars gutter og jenter er vel blit sendt
hjem til Island. Men vi ser av dette (og av den lange
retterbot av 1450) at der endnu i det 15de aarh. har
været drevet slavehandel i det nordlige Europa. Men
naar slikt skedde, viser det bedst hvor kraftesløst Norge
var. – Jeg skal ikke her i enkeltheterne nærmere
gjennemgaa forbindelsen mellem Island og England, skjønt
den vel kunde fortjene en særskilt undersøkelse. Jeg
skal bare minde om at der i det 15de aarh. ogsaa maa
være foregaat en liten frivillig utvandring fra Island
til England[1]. Mænd som var født paa Færøerne, muligens
av engelsk herkomst, fik likeledes engelsk borgerret[2].
Først i det 16de aarh., efter Grevefeidens ophør,
begyndte det virkelig at komme bedre tider for den norske
skibsfart. Om dette lærer vi dog i de engelske og skotske
kilder ikke saa meget som vi skulde ha ventet. Jeg har
forgjæves undersøkt de engelske toldlister. Der maa dog
alt tidlig i det 16de aarh. ha været litt skibsfart fra Norge
til England. Fredrik I skrev saaledes 6⁄4 1528 til Henrik
VIII for Johannes Olaui, urbis nostræ Ansloutensis
- ↑ Johannes Isbrond, Taillour (skrædder), filius Nicholai Isbrond in Islond oriundus, boende i grevskapet Exsex, fik 10⁄7 1438 engelsk borgerret (Patent Rolls, 16 Henry VI, m. 21 Wymund Austyn, født paa Rene paa Island (Wymundus Austyn apud villam de Rene in Islandia oriundus) og boende i Exeter i England, fik 28⁄1 1481 engelsk borgerret (Calendar of Patent Rolls, 1476–1485, p. 243). I overskriften i rullen staar: pro Wymundo Austyn Scoto.
- ↑ Edward Ayleward, alias Thornam, født paa Færøerne (in Insula de Ferrey) som kongen av Danmarks undersaat og boende i Cromer i grevskapet Norfolk, fik 16⁄10 1465 og paany 15⁄2 1471 engelsk borgerret (Calendar of Patent Rolls 1461–1467, p. 469, og 1467–1477, p. 245)
feminam, Ricardus Scardburgh’ bursarius in eadem habet unam puerum feminam.