in Noruegia consul, med bøn om at denne maatte faa tilbake hvad der var reddet av hans skib, som St. Magdalenas dag (22⁄7) var forlist ved Bamborough[1]. Adskillige breve fortæller ogsaa om gjensidige forurettelser og om sjørøverier baade ved den norske og den engelske kyst. I et brev fra Nicholas Robertson til Lord Cromwell av 20⁄5 1540 fortælles om nogen sigøinere (Egiptians), som i byen Boston paa østkysten av England blev sat ombord i et skib og kom til Norge. Saavidt jeg vet, er det de første sigøinere vi hører om i vort land.
Mellem Norge og Skotland var det, som bekjendt, i det 16de aarh. livlig forbindelse. Især bodde der mange skotske kjøbmænd i Bergen. Skotske aktstykker fortæller litet om norske skibe som i denne tid seilet paa Skotland. I 1547 nævnes et Norway ship lastet med bord, eketømmer og osmundjern[2]. I 1577 kom til Berwick a shippe of Norwaye med coltes and mares (unghester og hopper)[3]. Byraadsprotokollerne i Aberdeen nævner en nordmand (Claus Normand), som omkring 1561 var baadsmand (boittesman) paa et skib fra Stralsund, som seilet paa Norge og Skotland. 3⁄4 1572 solgte »Guthroun Clementssoun and Matheus Petirsounn, induelleris in Burroun (ɔ: Bergen) in Norroway« til to mænd fra Aberdeen »ane schipisboit, and sax staine and tu pound of takill«[4].
Vil vi faa et virkelig indtryk av hvordan vor skibs-
- ↑ Their company wer shipped by the kynges commaundement .... from Boston and landed in Norway.
- ↑ Calendars of State Papers rel. to Scotland (ed. H. J. Thorpe I, s. 65 (13⁄8 1547).
- ↑ Acts of the Privy Council of England, New Series. X, s. 76.
- ↑ Extracts from the Council Register of the Borough of Aberdeen, Spalding Club 1844, vol. I, p. 333 f.; vol. II, p. 6.
