klaring av ordene i Gamli sáttmáli: »Item at sex hafskip gangi til landzins á hueriu are forfallalaust«[1]. Kronen har herigjennem, mener han, villet sikre øen den tilførsel den trængte av levnetsmidler. De seks skib var det mindste antal, som hvert aar skulde komme til Island. Annalerne viser dog at det vanlig kom mange flere fartøier[2]. Forf. har ogsaa, imot hvad jeg selv før har skrevet[3], ret i at Islandshandelen ikke var et kongelig monopol, men at kongemagten »tillagde sig, ubundet av den indre lovgivning og av traktater, retten til at lægge næsten hvad indskrænkninger den vilde paa handelen med skatlandene« (s. 65). Selv om Bergen efter mitten av 14. aarh. faktisk blev stapelplass for Islandshandelen, kan jeg dog ikke skjønne at byens stapelstilling nogensinde har været fastslaat ved lov.
Retterboten av 1383 (Norges gamle love III, 216 ff.) indeholder i virkeligheten intet derom, og kongemagten har neppe nogensinde ved lovbud fratat Nidaros dets gamle rettigheter. Heller ikke er det rigtig, naar forf. (s. 65) siger, at Bergen var stapelplass for handelen paa Orknøerne. De bevarede aktstykker viser at Orknøyinger i første halvdel av 15. aarh. seilet baade paa Skotland og England[4], og slik har det rimeligvis ogsaa været før.
Meget lærerikt er kapitel 7 »Norsk handels- og næringspolitik i de nordlige have fra Erik av Pommern til Christian II«, og kapitel 8, som handler om samme emne ned til Kristian IV. Efter en kort indledning om den bergenske handelsstands nedgang efter Vitaliebrødrenes plyndringer i 1393 og efter at Englænderne var konkurreret bort, taler forf. utførlig om hvorledes Englænderne litt efter 1400 istedenfor at gjæste Bergen tok til at seile paa Island og
- ↑ Norges gl. Love I, 460.
- ↑ Saaledes kom det i 1346 elleve havskib til Island: i vinteren 1347–48 laa det 17 havskib ved Island, foruten to som var forlist om sommeren, og i 1390 gjorde 10 skibe sig færdige til at fare til Island fra Norge, men de fleste blev drevet tilbake eller forliste (Islandske Annaler, udg. ved Gustav Storm, 212, 213 og 367.
- ↑ Studier over de norske byers selvstyre og handel, 133.
- ↑ Disse aktstykker vil bli trykt i Diplomatarium Norvegicum, samling XIX, andet halvbind.
