recessen i Kjøbenhavn av 17. juli 1558[1]. Det hadde ogsaa været interessant, om forf. i denne sammenhæng hadde talt om Bergens opblomstrende skibsfart i det hele, som maa ha været større i anden halvdel av 16. end i første halvdel av 17. aarhundrede. I kongebrev av 22. september 1554 (Odense) heter det saaledes: »Tha skulle wore borgere til Bergen oc jndbyggere vdi vort rige Norge rette dennem efter den afsked, som nogen tid siden forleden blev giffuet udi Kiøbenhafn ... oc skulle de nu bruge theris frij seglatz oc handteringe for søn oc norden Bergen meth so mange skibe, som thennem lyster oc udrede nordfarer og theris fisch oc gotz at mue føre østen oc westen.«
Kapitel 9 fortæller om seilasen paa Nordrusland, som Engelskmændene hadde aapnet paany i 1553 og som siden mest blev drevet av dem og Hollænderne, og om Danmark-Norges forhold til denne seilas. I dette og i de følgende kapitler (s. 143 ff. og 273) tales der ogsaa om Englændernes fiske under Vardøhus, som begyndte i 1570-aarene, men hadde at kjæmpe med konkurranse fra Hollænderne. En kilde, som forf. ikke kjender, til dette fiskes historie er »Observations touching Trade and Commerce with the Hollander and other Nations«, trykt 1601 (skrevet av Sir Walter Raleigh?)[2]. Det heter her (s. 16): »And so likewise we used to have eight or nine great ships to go continually a fishing to Wardhouse, and this year but one, on so, pro rata, they (d. e. Hollænderne) outgo usin all kind of fishing and merchandizing in all countries, by reason they spare no cost, nor deny no privileges that may encourage advancement of trade and manufactory.« Først i det 17. aarh. lykkedes det den dansk-norske regjering at fortrænge Engelskmændene fra fisket ved Vardøhus. Endnu i 1630-aarene hadde dog utlændingerne store tanker om Vardøhus’s betydning. I det for handelens historie vigtige lille skrift av Lewes Roberts »The Merchants’ Mappe of Commerce« (London 1638) heter det saaledes, at Vardøhus er kommet i steden for Bergen som den vigtigste handelsplads i Norge[3].
