fiske Mynt, der alle tilhøre det østlige Sverige[1] med Undtagelse av to i Norge fundne Mynter«. Og straks ovenfor sier han at »Tilstedeværelsen af kufisk Mynt fra Spanien og Nordafrika kan neppe antages at være begrundet i nogen vestlig Forbindelse med Norden, men kun i en tilfældig Sammenblanding med den asiatiske Mynt ved Middelhavet«[2]. At dette virkelig forholder sig saa, turde ogsaa sees bestyrket deri at der fra Danmark, som dog tok likemegen del som Norge i de nævnte vikingetog, ikke foreligger et eneste fund av kufisk mynt fra tiden før det 10. aarh.
Med det utilstrækkelige materiale som foreligger, synes det da neppe rimelig at skille de vestlandske mynter ut fra den øvrige ældre gruppe av kufisk mynt som alt fra begyndelsen av det 9. aarh. ad østlig vei naar frem til Norden. Paa den anden side er det av betydning at Dr. Schetelig har pekt paa denne mulighet og dobbelt interessant, fordi det her er gjort et forsøk paa at sammenarbeide arkæologiske og historiske resultater til en dypere forstaaelse av et i vor historie meget vigtig tidsavsnit, nemlig vikingetiden.
Et godt bidrag i samme retning, her paa grundlag av angelsaksiske mynter i norske fund har Dr. A. W. Brøgger leveret i dette tidsskrifts 5 R. B. I s. 354 flg. (»Angelsaksiske mynter fra VIII og IX aarhundrede i Norden«. Om end begrundelsen for naar et par av de tidligst prægede mynter er havnet i Norge eller kommet i norsk jord, er temmelig svak (jeg sigter her til mynterne fra Veke, Voss, og Ervik, Selje pgd.), og dermed dette bevis for tidlig forbindelse med England vakler, saa er dog hovedresultatet vistnok rigtig. Dr. Brøgger har sikkert ret i at de av ham behandlede mynter tillikemed de angelsaksiske og keltiske saker i norske fund fra 9. aarh. gir et godt bevis for at det har været »en betydelig kontingent av norske mænd til vikingetogene mot England allerede fra disses begyndelse«.
En anden avhandling av Dr. Schetelig i samme hefte av Oldtiden behandler »myrfund av lerkar fra tidlig jernalder« (s. 35 flg.). Saa lite og ubetydelig som materialet ogsaa her er, er det allikevel helt tilstrækkelig til at
