Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, andet bind (1914).djvu/458

Denne siden er ikke korrekturlest
454
LITTERATUR.

Skotland imidlertid blit glemt, eller var den bare arrangeret for Pytheas’ skyld?

De danske mosefund er ogsaa gode at ta til. Snart er det rugerne, snart horderne, snart endelig de vidløftige erulere som en »kunde gjette paa« har tat del i de kampe disse bærer vidne om.

Om pottemakerarbeidet sies det s. 78: »Det er værd at lægge merke til at saa gode lerkar som i den romerske tid blev der ikke i hele oldtiden gjort i hele Nordeuropa.« S. 122 derimot. »Og netop i folkevandringstiden og mellemjernalderen kan vi se at der er gjort store fremskridt her hjemme i pottemagerindustrien.« S. 128 tales det om de pragtfulde brede spænder fra Norge. »De vidner«, efter forfatterens mening, »som saa meget andet om at midtpunktet for handel og kultur nu var flyttet fra Danmark og længer nordover.« Denne uttalelse staar som meget tvilsom. Hvad der særpræger kulturutviklingen i Norden i denne tid, er vel helst den forskjelligartede karakter den antar i de tre lande, baade med hensyn til gravskik og oldsaksformer. At denne første er fattig i Danmark sier lite, og vi maa erindre at de sidste par aarhundreder før vikingetiden ogsaa hos os er svært lite kjendt.

Ellers at gaa nærmere i detalj overfor forfatterens arkæologiske behandling av det foreliggende stof, vil neppe lønne sig. Fremstillingen gjør et temmelig overfladisk indtryk og synes at vise at forfatteren til trods for sin aapenbart temmelig utstrakte literaturlæsning ikke helt eier det intime kjendskap til arkæologisk materiale og forsknings metode som er absolut nødvendig for virkelig at kunne utnytte dette vigtige og betydningsfulde stof. Det hele blir kun et mere eller mindre heldig referat av andres meninger, og kommer nu og da forfatterens egen opfatning frem, blir det nærmest kun en løs formodning, støttet til et »maa vi tro«, og uten reel værd.

Er det saaledes ikke saa ganske lite at utsætte paa dette professor Bugges arbeide, saa skal derfor ikke dets fortrin fornegtes. – Som før bemerket er der partier av kapitlet om gudetroen som er udmerkede, og paa mange steder gjør forfatterens velkjendte, fintmalende stil sig gjældende paa en fortræffelig maate. Meget interessant og værdifuldt er det ogsaa paa ett hold at se samlet hvad der fra