kong Inge Baardssons hird; men da det viste sig at være en søn af Haakon Sverresson og altsaa den eneste mandlige efterkommer af kong Sverre, blev han af Birkebeinerne modtaget med jubel og inderlig tilfredshed. Ogsaa kong Inge selv viste sig meget venskabelig og lod mor og barn bo i kongsgaarden. Inga skal forøvrigt straks efter sin ankomst have tilbudt sig at bære jern til vidnesbyrd om rigtigheden af sin angivelse om sønnens kongelige herkomst, et tilbud, som hun dog først langt senere fik anledning til at indfri. Saaledes endte det første mærkelige afsnit i Inga af Varteigs liv.
Det var imidlertid langt fra, at hermed for Inga al uro var forbi. Neppe var endnu to maaneder hengaaede efter hendes ankomst til Nidaros med sin søn, da Baglernes ligesaa uforudseede som blodige overfald paa Birkebeinerne fandt sted natten til den 22de april. Som bekjendt feiredes dagen forud et fornemt bryllup ved hirden, og trods en varslende underretning, som indløb om aftenen, blev der af de drukne mandskaber intet vagthold ordnet. Følgen var, at Baglerne ud paa natten sværmede om i hele byen, inden de fortumlede Birkebeiner kom sig op og ud. Et stort antal af deres første mænd blev nedhuggede, og det var kun med den yderste nød, at kongen selv og hans brødre reddede sig. Ved denne frygtelige anledning har sagaen intet at berette om kongesønnen Haakon og hans moder. De synes under den almindelige forstyrrelse at være bleven glemte baade af fiende og ven. Anderledes kan det vanskelig forklares, at Baglernes høvdinger, som for kort tid siden havde været saa ivrige efter at faa fat paa Haakon, ved denne leilighed ikke særlig sørgede for at bemægtige sig ham.
