(s. 54–64) gir en kort historik om skattene, og opkaster tilslut det spørsmaal, om de ikke fremdeles eksisterte et eller andet sted; forf. tænker paa München eller nogen anden by i de pfälziske land (s. 63).
Aftenposten for 1. febr. 1908 nr. 58 indeholdt nu en meddelelse om, at Christiania kunstindustrimuseums direktør, H. Grosch, ved læsning av denne bok var kommen paa tanke om at søke efter skattene, om han til sommeren skulde fare til München. – Professor dr. Ludv. Daae tok fat i denne plan i Aftenposten for 4. febr. nr. 65 (»»Gamle trønderske skatte««) og søkte at godtgjøre, hvilken »vild og urimelig« tanke det efter hans mening var at gaa paa spor efter skattene i bayerske samlinger; han vil »bestemt .. fraraade den bebudede »Efterforskning«, da den formentlig intetsomhelst Udbytte vil given – Arkitekt Herm. M. Schirmer støttet i en kort artikel sammesteds 6. febr. nr. 71 Richters forslag, og senere paa vaaren tok Richter selv i en længere artikel 26. mars nr. 169 til motmæle mot Daaes avvisende behandling av spørsmaalet.
Veiledet av nyere tyske biblioteks- og arkivpublikationer gjorde nærværende meddeler paa hjemveien fra Rom i den forløpne sommer smaa ophold i Karlsruhe (23–25⁄6), Heidelberg (25–29⁄6) og Speyer (29–30⁄6) for at lete efter dokumenter eller oplysninger angaaende de norske klenodier. Som man paa forhaand kunde vente sig, gav undersøkelserne et væsentlig negativt resultat, men jeg vil dog ikke undlate at meddele, hvad jeg fandt og ikke fandt, for at eftersporingsomraadet for eventuelle senere søkende forskere i nogen grad kan avgrænses.
Det tidligere kurpfalziske arkiv, hvis historie er fortalt av Max Josef Neudegger[1], er nu spredt paa flere
- ↑ Geschichte der pfalz-bayerischen Archive der Wittelsbacher, i Archivalische Zeitschrift, neue Folge I 1890, 202–240. II 1891, 289–373. IV 1893, 1–108.
