og jarlen Haakon galen skal ved hans modtagelse have takket Gud for at have faaet ham igjen og lovet, at han aldrig oftere skulde slippe ham fra sig[1].
Efter Bergens-begivenhederne 1207 omtales den unge Haakon aldrig mere som befindende sig i sin mors varetægt. Haakon galen maa øiensynlig have taget sig sin selvpaalagte pligt som guttens værge alvorlig og ikke ladet ham slippe ud af sine nærmeste omgivelser; ogsaa hans hustru fru Kristine tog sig af ham, men dog med adskillig lunefuldhed.
Til at fjerne Inga af Varteig fra hendes kongebaarne søn maa det tillige i væsentlig grad have bidraget, at hun paa denne tid giftede sig. At dette var tilfældet, er nemlig sikkert Hun kaldes senere i sagaen leilighedsvis fru Inga, og hun havde en søn Olaf, der i den første del af Haakon Haakonssons regjering som kongens halvbror nød megen forfremmelse, og til hvem jeg nedenfor kommer tilbage. Heller ikke kan det være gjenstand for berettiget tvil, at den mand, hun giftede sig med, var den senere bekjendte Birkebeiner-høvding Vegard Væradal. Denne kaldes nemlig udtrykkelig i Haak. Haak. s. k. 59 (Flatøb.) kongens maag, og da det ved omstændighederne er ganske udelukket, at han kunde være den unge konges svigerfar, svoger eller svigersøn, saa kan
- ↑ Overhovedet maa jeg efter nøiagtig prøvelse uf Munchs redegjørelse for begivenhederne sommeren og høsten 1207 erkjende, at han synes at have truffet den rette sammenhæng, medens der er uoverensstemmelser mellem Haakon Haakonssons og Inge Baardssons sagaer; se især noten hos Munch III s. 522–24,
