ordet maag her kun betegne stedfar, hvilket er den fjerde af de anvendelser, hvori ordet bruges. Munch har da ogsaa i denne forbindelse gjættet paa Vegard (N. F. H. III s. 664 i noten), men udtaler sig herom med en, som det synes mig, ganske utidig usikkerhed. Den omstændighed, at Vegard var den unge Haakons stedfar, forklarer da ogsaa tilfulde den særlige iver og autoritet, hvormed han senere tog sig af Haakons sag. Men det forstaaes ogsaa, at hans hus ikke ansaaes fornemt nok som opholdssted for kongesønnen, der derfor efter Haakon galens død i januar 1214 fik tilhold hos kong Inge selv.
Ingas giftermaal kan ifølge sagaens omtale af hende ikke have fundet sted før efter de nævnte begivenheder i Bergen sommeren 1207; men det kan heller ikke sættes stort senere, da hendes søn omtales som voksen og deltagende i krigsfærd allerede 1223. Han maa da netop være bleven myndig, d. e. have fyldt 15 aar. Han har altsaa endda været noksaa ung for at bære vaaben; men han sættes da ogsar under en morbrors tilsyn og kommando, og som kongens halvbror var han selvskreven til at tages tidlig med.
Selvfølgelig var det ikke bare kjærlighed til det unge kongsemne af Sverre-ætten, som bragte Haakon jarl og senere hans halvbror, Reinsættens repræsentant, kong Inge til at tage sig saa omhyggelig af den unge Haakon Haakonsson. Tvertimod laa det lige i dagen, at de ved at lade ham opdrage ved hirden, hindrede, at han gjordes til centrum i en anden kreds og blev gjenstand for direkte indflydelse fra folk, som kunde ønske med den populære kongesøn imellem sig at reise en ny oprørsflok. At frygten herfor ikke var helt ugrundet, viste sig klart nok under de sammenstød af modstridende interesser, som den sidste halvdel af Inge Baardssons hofhistorie er saa rig paa. Det første af disse intrigespil fandt sted, da
