at baade Vegard og Andres, saasnart leilighed dertil gaves, burde fjernes saa langt fra kongens person, at de ikke idelig skulde kunne krydse hans egne planer. En saadan leilighed fandt han dog først under hirdens ophold i Nidaros vinteren 1219–20. Den unge konge havde da allerede siden vaaren forud været trolovet med jarlens datter Margrete, og det fredeligere forhold, der vel som følge heraf for øieblikket herskede mellem dem, har jarlen benyttet sig af til at faa Vegard og Andres udnævnte til sysselmænd i Haalogalands nordligste del. At jarlen herved tillige forfulgte et andet endnu mere personligt formaal, viste senere hans utilladelige forbindelse med Åndres’s i Nidaros vistnok efterladte hustru Ingebjørg.
Jarlen nøiede sig imidlertid ikke med at fjerne Vegard fra kongen. Vaaren 1221 kom der fra Haalogaland den sørgelige efterretning, at Vegard Væradal lumskelig var bleven dræbt paa Andres Skjaldarbands foranstaltning. Andres indfandt sig kort efter selv og bekræftede sin udaad. Saavel af hans egne meddelelser som af andre omstændigheder, der var datiden bekjendte, maa det imidlertid noksom være fremgaaet, at den egentlige anstifter af drabet ingen anden var end Skule jarl, omend forfatteren av kong Haakons saga af let forstaaelige hensyn til jarlens efterkommere paa den norske throne her har undladt at udtale denne sigtelse ganske tydelig. Sammenhængen var i ethvert fald for kongen saa klar, at at han undlod at straffe Andres med andet end at berøve ham den kongelige andel i sysselen. Men til gjengjæld fik han jarlens andel.
Inga kongemoder blev imidlertid paa denne maade saa at sige for anden gang enke, og hendes søn Olaf, som paa denne tid har været omtrent 13 aar gammel, maa have modtaget et stærkt indtryk af moderens sorg ikke mindre end af hendes forbitrelse mod den mægtige jarl.
