vegne paa thingene og derfor maatte være en i lov og ret dreven mand, maa Olaf af Stein have faaet en halvveis lærd opdragelse. Heller ikke kan han, naar hensees til hans nævnte stilling, i første halvdel af 70-aarene længere have været en ganske ung mand. Antagelig kan hans fødsel nærmest henlægges til første halvdel av 30-aarene. I 1276 var han ved forligsmødet mellem den svenske kong Valdemar og hans broder Magnus Ladelaas en af de af Valdemar opnævnte voldgiftsmænd. I de skarpe stridigheder, som efter kong Magnus Lagabøters død brød løs mellem baronerne og geistligheden, nævnes Olaf af Stein, skjønt han ogsaa var kong Eriks stallare, ikke som deltagende; formodentlig har hans standsfællers voldsomme optræden ikke huet ham. Derimod udsaaes han, vistnok netop derfor, 1287 af kong Erik til at fungere som kongelig udsending og mægler paa Island i den der udbrudte strid mellem biskop Arne og de verdslige magthavere om kirkegodserne. Fra dette hverv skilte han sig i løbet af 1988 ved sin sindighed og personlige autoritet saa vel, at baade biskop Arne og hans hovedmodstander Ravn Oddsson henskjød sin sag under kong Eriks voldgift og begav sig til Norge. Herved forberedtes et slags forlig i tvisten.
Olafs død, der ansaaes vigtig nok til at blive anført i de Islandske Annaler, indtraf i 1299, samme aar som kong Erik Magnussons.
Hvem var nu denne Olaf af Stein? At han har været en høibyrdig mand, fremgaar allerede af den omstændighed, at han beklædte embedet som stallare; thi denne stilling forudsatte saa megen belevenhed i optræden og kjendskab til hoffets skikke og sæder, som under datidens forhold blot kunde erhverves ved opvækst og opdragelse i en særlig god ætt. Hvilken hans herkomst var, har imidlertid hidtil ikke kunnet paavises; han syntes
