forsaavidt at staa ganske enslig. Om den gaard Stein, hvorefter han benævntes, udtaler (Munch IV, 1 s. 480), at det er umuligt at sige, hvilken af de mange gaarde af dette navn det har været. En ledetraad har man dog: Olaf kaldes gjentagende Ragndidarson, og dette betyder ifølge datidens navneskik, at hans mor har været en meget høitstaaende dame, siden han førte tilnavn efter hende istedenfor efter faren. Men i Norges høieste aristokrati i begyndelsen af 30-aarene, da Olaf som sagt maa antages at være født, fandtes der kun en dame af dette navn, nemlig Skule jarls datter Ragndid (navnet skrives ogsaa Ragnrid eller Ragneid og stammede fra Skules mor Ragndid af Kviden i Valders). Ragndid af Rein kaldes under omtalen af begivenhederne i 1240 frue og var altsaa da gift eller enke[1]. Hun deltog ligeledes i kroningshøitidelighederne 1247. Hun og ingen anden maa have været stallaren Olaf af Steins mor. Munch (III s. 981 i noten) gjætter rigtignok paa, at Ragndid en tid lang har været abbedisse i Reins kloster; men herfor fører han ikke skygge af bevis, og et andet sted (IV,2 s. 122 i noten) medgiver han selv muligheden af, at Ragndid Skulesdatter har været Olaf af Steins mor. Med hvem har hun imidlertid været gift? Der var meget faa saa høitstanende mænd i landet, at de kunde anholde om jarledatterens haand. Til at besvare dette spørgsmaal har vi foreløbig intet andet holdepunkt end den omstændighed, at hun har kaldt sin søn Olaf. Efter hvem er denne søn opkaldt? Ved at gaa igjennem de mere høibaarne herrer i Norge i aarhundredets første trediedel (f. eks. paa registret i Ungers udgave af
- ↑ Naar Munch ved denne leilighed kalder hende jomfru, følger han et enkelt mindre paalideligt haandskrift (Eirspennill). De bedre haandskrifter har alle her »fru«.
