Olaf af Stein maa derimod, som opkaldt efter sin far, være fodt efter dennes død; ogsaa dette passer imidlertid fortræffelig; thi som ovenfor anført maa Olaf Inguson være død, før han naaede 30-aarsalderen og formentlig i femaaret efter 1230, just da Olaf af Steins fødsel antages at falde.
Tør vi saaledes gaa ud fra, at den her opførte slægtrække er rigtig, falder der tillige et overraskende streiflys over kong Haakons kloge familiepolitik. Han havde grund til at frygte det aabne misforhold mellem sin mor og hendes søn Olaf paa den ene side og paa den anden sin hustrus far Skule jarl, anstifteren af drabet paa Vegard Væradal. For at rydde dette frø til farlige stridigheder i hans nærmeste omgivelser op med roden, har da kong Haakon faaet istand et giftermaal mellem sin halvbror og sin dronnings søster. Den sikreste vei altsaa, der efter datidens betragtningsmaade førte til endeligt forlig.
Overskuer vi nu i sin helhed Inga kongemoders levnetsløb, griber det unegtelig ved sine mange og farverige omskiftelser. Først hendes ungpigeforelskelse i den unge konge for det fiendtlige parti, saa denne hendes høitstillede elskers pludselige død, saa hendes forstødelse fra hjem og slægt, fødselen af hendes barn hos fremmede, dernæst hendes berømte flugt midt par det haardeste af vinteren fra Borgesyssel til Throndhjem, først under Baglernes forfølgelse, siden i livsfarligt uveir, videre hendes og barnets begeistrede modtagelse i Nidaros fra de gamle Birkebeiners side, saavel som deres venlige optagelse i kong Inges og jarlen Haakon galens omgivelser, saa det frygtelige blodbad paa Birkebeinerne i Nidaros hin bryllupsnat vaaren 1206, da mor og barn
