usikrere, idet sagaen ingen bestemte holdepunkter giver for slutninger herom. At hun formaaede i sit livs vigtigste øieblikke at optræde med beslutsom og seig handlekraft, tyder imidlertid paa en høi grad af resolut spænstighed og viljestyrke, medens den omstændighed, at de talrige omskiftelser i hendes livsførelse ikke synes at have gjort hende mod- og kraftesløs, vidner om en vis freidighed i livsopfatningen. De samme egenskaber møder vi ogsaa igjen hos hendes søn kong Haakon, hvis rolige beslutsomhed hans saga saa ofte giver eksempler paa. Ingas ættlinger gjennem kong Haakon vedblev længe at sidde paa Norges trone, og i hendes ikke fyrstelige efterslægt udmærkede stallaren Olaf af Stein sig som sagt som en høit anseet og af landet fortjent mand. Hvad særlig denne sidste angaar, er yderligere kun at tilføie, at han var gift med Magnhild, datter af baronen Hallkell Agmundsson Krøkedans og altsaa udsprungen af en af rigets anseeligste ætter, hjemmehørende, som det synes, paa ættegaarden Skjelbred i Andebu paa Vestfold. Dette egtepars datter var Brynhild, gift med den endnu under Haakon den 5te levende baron Aslak Ragnvaldsson, fra hvem igjen den thrønderske gren av ætten Bolt kan skjønnes at stamme. Paa den anden side turde den mellem 1309 og 1345 fremtrædende ridder og rigsraad Haakon Agmundsson have været Olaf af Steins sønnesøn[1].
- ↑ Aslak Ragnvaldsson og Brynhild Olafsdatter af Steins søn maa det raadsmedlem Ragnvald Aslaksson have været, der døde som rig mand i Bergen 1320, og hvis efterladenskab omhandles i adskillige diplomer; se herom Munch, Unionsperioden I s. 28, 32, 398, II s. 185. Ragnvald forbeholdt sig og sin hustru gravsted i Nidaros domkirke, vistnok fordi han gjennem sin mor har anseet sig som Thrønder og arvet besiddelser i det Throndhjemske. Han regnes forøvrigt af Munch (anf. st. I s. 398 samt slægtstavlen i II) til den thrønderske gren af ætten Bolt, hvilket vistnok er rigtigt. Den i
