videre lykkelig egteskap med den meget utiltalende Jakob 3. Det er saaledes et sterkt stykke, naar Jakob 6 i anledning av sit frieri til prinsesse Anna taler om hvorledes »intet egteskap i mands minde har været lykkeligere«[1]. Hendes mand blev dræpt to aar efter, 1488; i hans enkemandsstand var allerede et nyt politisk egteskap kommet under overveielse, nemlig med Edvard 4’s enke, men dette blev dog intet av.
Fra 1469 av var Danmark-Norge og Skotland stadig indbyrdes venskabelige magter, hvad enten det var oprigtig eller mere officielt ment. Særlig var forholdet varmt mellem kong Hans og hans amantissime nepos Jakob 4. Deres temmelig utstrakte brevveksling dreier sig væsentlig om de kampe kong Hans maatte bestaa mot de oprørske svensker og mot hanseaterne; han ønsket hjælp hos skotterne. Det var vel for at gi sine anmodninger vegt, at han sendte sin søstersøn gaver, som er ganske betegnende for hvad hans lande hadde rigdom paa, skibsmaster og hester[2]. Stort blev der dog ikke av hjælpen, og Jakob forsøkte snarere at mægle fred. Ogsaa Skotland hadde vel i sin tid, første halvdel av det 15de aarh , været i strid med Hansaen, men ved indgangen til det 16de aarh. var forholdet vistnok fredelig.
Eiendommelig nok er der i den i »Aarsberetninger« meddelte brevveksling aldrig tale om øerne. Skjønt allerede kong Hans[3] – likesom de følgende konger – var bunden i sin haandfæstning til at indløse øerne, kunde der for ham vanskelig bli anledning til et saadant tiltak; han var jo ikke særlig stø i sadelen i sine mere nærliggende lande, og vilde neppe risikere sit venskap med den skotske konge for de fjerntliggende øers skyld.
