der fandt sted paa hans tid; hans bok er fra 1822[1], Naar denne handel er stanset eller hæmmet, er det fordi tolden paa trævarer i Storbritannien og Irland er steget for at ophjælpe Canadas utførsel[2]. I det 16de og 17de aarh. var det derimot den danske regjering, som vilde hindre denne handel av frygt for skogenes uthugning. Paa Vestlandet har forbudet væsentlig rammet skotterne, og blandt dem ikke mindst øboerne. I 1590 finder vi saa ledes forbud[3] mot at skotterne bygger skibe, »saa at skovene derover meget forhugges«. Idetmindste delvis er skibene blit bygget av skotter som er draget over til Norge. 1599 klages der over[4] »hvorledes at de Skotter inddrage udi vort Rige Norge og dem understaa – – der – – at bygge skibe«; 1604[5] faar vi høre, at en bonde har git nogen skotter lov til at bygge skibe paa sin eiendom, o. s. v.
Som en høflighet mot sine skotske slegtninger indrømmet dog den danske konge av og til undtagelser fra disse forbud, saaledes en gang i 1590[6], og under alle omstændigheter blev de hyppig overtraadt.
I en henseende forekommer øerne i reformationsaarhundredet flere ganger nævnt i forbindelse med Danmark-Norge; de var nemlig et fast tilflugtsted for skotske sjørøvere. Det er bekjendt at disse i det 16de aarh. stadig foruroliget farvandene i Nordsjøen, og gjentagne gange maatte den danske konge gripe ind overfor dette uvæsen. Vi hører saaledes i 1580[7] om en skotsk pirat, som har drevet sin bedrift »upoun sindrie[8] the said King of
