Denmarkis subjectis«; han har git det løfte at forfølge alle personer av samme nation »to his uttermost pouer«. – – – (Han er) »reportit to be ressett, and to have refuge for the maist part, in the cuntrie of Zeitland, quhair[1] sindrie personis byis, sellis, and traffiques with thame, encourageand thame thairthrow in thair piraticall and weikit deidis«.
Naar vi erindrer, at vikingelivet holdt sig adskillig tid længer paa de skotske øer end andensteds, kunde man i forbigaaende være fristet til i saadanne pirater at se de noget forlorne rester av øernes gamle vikinger. Imidlertid faar vi et vink til bedre forstaaelse av en oplysning om en skotsk sjørøver George Petirsoun[2], som utenfor den norske kyst hadde tat skib og ladning fra en østfrisisk skipper, ført det til Orknøerne og solgt ladningen der. Under den følgende proces viste det sig, at samme George Petirsoun var »the King of Spanys subject, obtenit a letter of merque to tak and apprehend the schippis and guidis of all personis inhabitantis of the Law Cuntrey off Flanderis, now dissobedient to him«. Det oplystes forresten senere, at skipperen ikke stod under Philip, men under »the Grave of Endem, presentlie in gude freindship with the said King of Speyne«.
Øgrupperne har saaledes været hjem- eller tilflugtsted for adskillige av det 16de aarh.’s mer eller mindre lovbestaltede sjørøvere, kaperne, og det ikke alene for folk i skotsk, men ogsaa i fremmede magters tjeneste.
Buchanan[3] fortæller ogsaa om hvorledes disse pirater ikke tør opholde sig i mere befolkede egne. Paa øerne derimot driver de byttehandel eller sælger for billig pris til indbyggerne, som »– – non omnino inviti securitatem
