brektsson[1]. Denne interesserte sig, likesom allerede erkebiskop Gaute[2] 1500, for atter at faa øerne under sin province. Naar vi erindrer hvilken kilde han har hat, maa vi for Olav Engelbrektssøns skyld haabe, at Ziegler selv er ophavsmand til feilene i omtalen av øerne i det nævnte skrift. Paa kartet anbringer han Hetlandia nord for Færøerne, og anser paa et andet sted Hjaltland for at være en av Orknøerne[3].
Peder Claussøn har derimot god rede paa øerne; han behandler dem under »nogne Lænes oc Landes første Bygning, som ligge under Norriges Krone«. Her omtales de som jevnstillet med f. eks. Færøerne, og at dette ikke sker av historiske grunde, fordi de engang har hørt under kronen, fremgaar av at han ikke paa lignende maate omtaler Suderøerne[4].
Den anden Norges-Riges-beskriver Absalon Pedersøn tviler paa hvorvidt det vil lykkes at faa øerne tilbake. »Dog er det icke umueligt at det io kunde skie, besynderlig effterdi at Skotterne haffue baade en redsel der fore, at det skal io en tid kreffuis jfra dendem enten med gode eller med herreskiold«[5].
Heller ikke i Danmark synes man saa snart at ha vænnet sig fra at betragte øerne som hørende til Danmark-Norge. I en tysk beskrivelse av en reise i Danmark i 1590 nævnes blandt danske lande: Orcades, Hebrides, Hettland, Flare, Thyle, »wiewohl diese mehr gehören zum Königreich Norwegen denn zu Dännemark«. En eller anden dansk kilde ligger vel til grund for denne forlorne lærdom[6].
