strakte sig ialfald tilbake til 1587. I en instruks fra dette aar til gesandterne i Danmark er der forøvrig væsentlig tale om Maria Stuarts henrettelse og dens følger. Gesandterne skal, ved siden av at faa underretning om kongens børn, speciallement de ces filles, tillike la ham høre om »le cruel meurtre que les Anglois ont commis en la personne de la Royne sa mere contre touttes loix divines et humaines et le droict de gens«, og i det hele vække fiendskap mot England, »et s’informeront diligement soub quelles conditions il luy vouldra aydre« (mot England)[1]. Der nævnes i denne instruks intet om Orknøerne, men dette spørsmaal blev allikevel paa et tidlig tidspunkt indvævet i forhandlingerne.
Den 11te juli 1587[2] blev det bl. a. overdraget et gesandtskap (»as alsua the saidis commissioneris salhave power«) »to heir treat determyne and conclude in the mater of the answer to the petitionis of þe king of Denmark anent orknay«. Da det endelige gesandtskap blev avsendt i 1589 for at slutte egteskapet, opstilles der blandt andre betingelser for at dette skal komme istand, følgende: »Sexto. Ut jus quod de redimendis ex retrovenditionis pacto Orcadibus nostris successionis jure sibi vindicat nobis praefati matrimonii intuitu remittere, idemque in nos nostrosque heredes et successores, cum suorum Ordinum consensu, pro se suisque successoribus transferre, velit.«
Begge parter har saaledes hat sine planer paa dette omraade. Trods de lange forhandlinger blev resultatet[3] bare en utsættelse »unto the said clected princes[4] perfite aige«.
