holdt, og endda mindre paa Ørene (Eyrar) ved Nidaros, dér Øyretinget blev holdt, eller ved tingplassen for Borgartinget (ved Borg) eller ved Haugating (ved Tunsberg). Fylkes- og halvfylkestingene blev derimot, synes det, for det meste holdt paa gamle kultsteder eller ved gamle storgaarder. I Haalogaland kan jeg minde om Steigarþing, lagtinget for Haalogaland, som blev holdt paa Steigen paa Engeløy, like ved Steigen gamle kirke. Mellem Steigen og Laskestad præstegaard er en utmark, som kaldes Vinjen. Her har det rimeligvis i en fjærn fortid været en helligdom[1]. Endda tidligere holdtes fylkestinget mulig paa Trondenes, hvor det, som bekjendt, ved aar 1000 bodde mægtige høvdinger og siden reiste sig en navngjeten kirke[2]. I Jemteland holdtes landstinget (Jamtamót) paa Frøsøen, som har navn efter guden Frøy, som maa ha hat en helligdom dér. I Hedemarken blev fylkestinget holdt paa Aaker i Vang, i gammel tid kaldt Akr eller Skjaldarakr[3]. Aaker ligger mellem ældgamle helligdommer og var selv, efter Magnus Olsen[4], »en hellig ager, hvor Ullin eller Frøi har været dyrket«.
Ind i livet i bygderne føres vi dog især, om vi undersøker de steder, dér bygdetingene blev holdt. Et tingsted kaldes paa gammelnorsk gjerne stefnubœr (-býr), stefnustaðr, stefnustǫð eller heraðsstefnubœr (-býr). Desuten brukes ogsaa fjórðungsstaðr, sted hvor mændene i en fjerding har ting[5]. Det hændte at det blev holdt ting paa flere steder i samme bygd, saaledes i Romedal paa Hedemarken paa Dal, paa Fjæstad og nabogaarden Vold og paa Arneberg[6].
- ↑ NG. XV, 261. Jeg har selv været paa stedet og efter oplysninger, jeg fik, har det visst aldrig været akerland. Jfr. Magnus Olsens undersøkelse om Vin-navnene i Kultminder.
- ↑ Jfr. Sigurd Ranessøns proces, udg. af Gustav Storm, s. 63.
- ↑ NG. III, 83.
- ↑ Kultminder, 223.
- ↑ DN. VII n. 420.
- ↑ DN. II n. 709, 724, III n. 710, IV n. 1010. Dal er matrikelnumer 76, 77, Fjæstad n. 93, 94, Vold n. 100 og Arneberg n. 4–6 i Romedal (NG. III, 128 ff.)
