Wikikilden

Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/107

Denne siden er ikke korrekturlest
101
TINGSTEDER, GILDER OG ANDRE GAMLE MITTPUNKTER

med sine nabogaarder endel av den gamle gaard Þrygsstaðir (opr. Þrýreksstaðir), som sognet har navn efter. Dette navn er fra vikingetiden eller tiden nærmest forut[1].

1 b. Som stevnested i Baastad sogn nævnes kirkestedet, Kirkeby[2].

2. Askim. Kirkestedet[3], som er nabogaard til Gui (sammensat av guð »gud« med vin »græsgang«, det ældste led i vore gaardsnavn); her har det kanske alt før vor tidsregning været en helligdom viet til guderne[4]. Navnet Askim er ogsaa gammelt, ialfald fra folkevandringstiden, men næppe saa gammelt som Gui. I et brev av 12. febr. 1336 nævnes ogsaa Eidareng i Askim som domssted. Første led i dette navn er Eið, det gamle navn paa Askim[5], Mulig har engen her fra gammel tid været et mittpunkt i bygden og gaarden derved faat sit navn. I nærheten synes det dog ikke at ha ligget nogen gamle kultsteder.

3. I Spydeberg finder vi ogsaa som i saa mange andre bygder brev utstedt fra kirkestedet[6]. Men ved siden derav finder vi som stevnested Ramstad (Rafnsstaðir), nabogaard til Hov, hvor ’det i hedensk tid maa ha staat et gudehov[7]. Ogsaa kirkestedet (Spjótaberg) har dog visst fra ældgammel tid været et mittpunkt i bygden. Nabogaarder er Lund, hvor det tør ha været en hellig lund, leikarvollen, Løken (Leikvin) og Torget, hvor det maa ha været en markedsplass.

3 b. I Hovin sogn i Spydeberg eller rettere i det gamle Vimar, som omfattet de nuv. herreder Spydeberg og Skiptvet, kaldes kirkestedet Hovin »ret stevnebø« (a rettom stæfnoby)[8]. Men navnet Hovin (sammensat av hof og vin) viser at det paa gaardens grund fra ældgammel tid har staat en helligdom.

4. I Skiptvet synes Haugrinn (nu Jakobshaug) ved Vifilstaða kirkja (nu Vister) at ha været stevnested[9]. Ogsaa fra stuen ved kirkestedet (j Viflastadha stouo) utstedes brev[10].

  1. ↑ Norske Gaardnavne, Forord og Indledning, s. 77.
  2. ↑ DN. XI n. 229, n. 62. NG. I, 27.
  3. ↑ DN. IV n. 1013.
  4. ↑ NG. I, 34f.
  5. ↑ DN. I n. 236, NG. I, 40 n. 41.
  6. ↑ DN. IV n. 267, 847 o. fl. Jeg tar ellers i det følgende ikke med alle de ganger, hvor brev er utstedt fra kirkesteder og præstegaarder.
  7. ↑ DN. IV n. 852, XV n. 85. NG. I, 55 n. 19–20.
  8. ↑ DN. IX n. 207, V n. 608, VIII n. 288. NG. I, 67.
  9. ↑ DN. II n. 607, V n. 471, NG. I, 84.
  10. ↑ DN. X n. 102.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Historisk_Tidsskrift_(Norway),_femte_række,_fjerde_bind_(1920).djvu/107&oldid=224571»