5. I Rakkestad nævnes kirkestedet (Rakkastaðir)
ofte som »rette stevnested«[1]. Navnet Rakkestad er fra
vikingetiden; nær ved er ingen navn, som minder om gamle
kultsteder. Desuten holdtes i Rakkestad 5. juni 1347 ting
for 2 fjerdinger j Fossa skoghe a Lægho backa viðar Ramfnabærgh.
Stedet kjendes ikke længer; det maa ha ligget nær
Fosser; i nærheten er ingen minder om kultsteder[2]. I Osfjerdingen
(nu Os sogn i Rakkestad) nævnes Østby som
»ret stevnested«. Østby (Austbýr) er en del av den gamle
gaard Óss, som har git navn til kirken og sognet[3].
6. I Eidsberg holdtes bygdetinget paa vangen og siden i sognehuset, hvor bygdens folk fra ældgammel tid hadde møttes til lek, nemlig paa Leikvangr (nu Lekum)[4]. Lekum er nabogaard til præstegaarden og kirkestedet[5]. Ogsaa fra Trømborg kirke i Eidsberg lyses som fra saa mange andre kirkesteder gaardsalg[6]. Trømborg skrives i ældre tid Tre(i)gin(s)borg og Þroinborg. Det er mulig samme navn som Trøiborg i Vanse (NG. IX, 195). Trojeborg, Trojenborg kaldes bl. a. i Sverige runde, labyrintagtige stensætninger. I Norge kjendes de ogsaa fra Buskeruds amt[7]. Ogsaa paa Hærland, kirkestedet i Hærland sogn, utstedes brev, likesaa fra Folkenborg, Haakon Haakonssons fødested; her stod det i middelalderen en sognekirke og en av fjerdingene i Eidsberg var nævnt efter den[8].
7. I Rødenes blev det i 1413 holdt almindelig stevne (a almannalighre stemno) paa Klemetsby[9]. Mandsnavnet Klemet, som er første led i dette navn, kom først i middelalderen i bruk i Norge, saa gaarden kan næppe før paa 1200-tallet være blit stevnested. Rødenes synes dog i det hele efter gaardsnavnene at dømme at være en ung bygd.
8. Det samme er tilfældet med Aremark. – Skogbygderne mot grænsen av Sverige var i det hele i middelalderen litet opdyrket. – I Aremark nævnes 1488 Rive som »rette
- ↑ DN. I n. 944, II n. 553, XV n. 140, NG. I 94.
- ↑ DN. II n. 282.
- ↑ NG. I, 126, 100.
- ↑ DN. I n. 793, NG. I 121 f (n. 216, 221, 224).
- ↑ Det heter i et brev av 1550: till bygdesteffne thenn første ther holids paa Leikong i Edzberge szogenn huesz (DN. IV n. 1126, jfr. XIV n. 22, V n. 544.
- ↑ NG. I, 142. 7 DN. I n. 928 o. fl.
- ↑ Jfr. A. Kjær, Maal og minne, 1914, s. 215 ff.
- ↑ DN. IX n. 216, 160.
- ↑ DN. VIII n. 421, NG. I 139. Hverken Hærland eller Folkenborg synes dog at ha været faste stevnesteder.
