Wikikilden

Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/109

Denne siden er ikke korrekturlest
108
TINGSTEDER. GILDER OG ANDRE GAMLE MITTPUNKTER

fierdingstæd«[1]. I Ømark sogn, anneks til Aremark, var tingstedet (tingstadh) ved Ømark kirke[2].

9. I Id blev ogsaa gaardhandler lyst fra kirkebakken og fra Herrebø (opr. Bœr), nabogaard til kirkestedet og præstegaarden[3]. Mulig har Herrebø ogsaa været tingsted. Men den faste stevnegaard var mitt paa Idesletten paa Berger, nabogaard til Hov, hvor det i hedensk tid var et gudehov[4]. Sydligst i Id var den gamle storgaard Berby i Enningdalen likeledes stevnested[5].

11. I Skjeberg holdtes i middelalderen ting paa Guslund indenfor Skjebergkilen mot grænsen av Ingedal sogn[6]. Guslund het oprindelig Guðislundr. Dette navn maa tiltrods for tvivl fra Oluf Rygh indeholde ordet guð[7]. Samme navn findes, som vi siden skal se, ogsaa i Hobøl og i slike omgivelser at det maa være navn paa en hellig lund og desuten i Enebak (Guslund). Der er det nabogaard til Veng (opr. Vangr)[8]. Men vang-navnene er efter Magnus Olsens undersøkelser gamle kultsteder[9]. I Ingedals sogn var muligens Skjulstad stevnested[10]. Gaarden ligger nær kirkestedet og er nabogaard til Vold, hvor det tør ha været en leikarvold eller lignende[11].

12. I Hvaler var tingstedet paa Kirkeøen, den største av Hvaløerne, men temmelig langt fra kirkestedet, paa Botne[12].

13. I Borge nævnes Hunn som stevnested[13]. Gaarden er nabogaard til præstegaarden og kirkestedet[14]. I Torsnes sogn ser det ut til at præstegaarden Heier ogsaa har været stevnested[15]. Heier er nabogaard til Tose (Þórshof), hvor det i oldtiden stod et Torshov.

14. For Varteigs vedkommende tør jeg ikke uttale noget sikkert. Men stevnestedet synes at ha været Sekke-

  1. ↑ DN. VIII n. 420, jfr. n. 415 og 419, NG. I, 185. Selve fjerdingene er ikke altid kaldt efter gaarder, saa dem har jeg ikke kunnet bruke for at finde tingstederne, jfr. Dalafjórðungr, Ytrabygðarfjórðungr'' og Kirkjufjórðungr i Enebak (NG. II, 126).
  2. ↑ DN. VII n. 479.
  3. ↑ DN. III n. 311, 993, XI n. 116, NG. I, 203.
  4. ↑ DN. IV n. 507, NG. I, 200 f.
  5. ↑ DN. II n. 501 (s. 38710.
  6. ↑ DN. XII n. 202, NG. I, 247.
  7. ↑ Magnus Olsen helder (Kultminder, 168) til samme mening m. h. t. Guðisáss i Furnes.
  8. ↑ NG. II, 224.
  9. ↑ Kult,minder, 131–141, 155–162, 216–219.
  10. ↑ NG. I, 248, DN. IX n. 335. XV, s. 55.
  11. ↑ Jfr. Kultminder, 149 f.
  12. ↑ DN. V n. 1010 (1511): wy vore paa ret ledyngs tag y Bonde, jfr. NG. I, 261.
  13. ↑ DN. III n. 687.
  14. ↑ NG. I, n. 273.
  15. ↑ DN. VII n. 380.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Historisk_Tidsskrift_(Norway),_femte_række,_fjerde_bind_(1920).djvu/109&oldid=224573»