land[1]. Nabogaarden heter Spytevoll (Spjótaveller). En kunde gjætte paa at det paa volden der har været holdt vaapenting og at gaarden har faat navn derav.
15. I Tune er de fleste brev utstedt fra kirkestedet og præstegaarden.
16. I Glemminge blev det holdt stevne paa Enhus paa Kraakerøy, rimeligvis nede ved stranden ved sjøbodene der[2].
17. I Onsø nævnes i 1423 Hauge (Haugar) som »rætta bygdha stempno«[3]. Hauge er nabogaard til Forsetlund, som synes at ha navn efter Forsete, vore forfædres tinggud paa Asatroens tid. I Grimnesmál (str. 15) heter det om Forsete, at han »forliker alle saker«, og om Glitne, salen hans, siger Snorre i Gylfaginning, at »den er det bedste domssted iblant guder og mennesker« (sá er dómstaðr beztr með goðum ok mǫnnum)[4]. Nær ved Forsetlund ligger ogsaa en anden ældgammel helligdom Ælin (nu Ellingaard)[5] med underbruket Hov, hvor det mot slutningen av hedendommen maa ha staat et gudehov.
18. I Raade kaldes i 1509 Huseby »retthæ steffnæ stoffwe«[6]. Paa Huseby stod i katholsk tid en sognekirke Tésala kirkja[7]. Men alt i hedensk tid var det efter al sandsynlighet her en helligdom, som var viet til guden Ty[8]. Om Ty er at merke at han var Sydgermanernes tinggud. I »Reallexikon der germanischen Altertumskunde« (I, 469) heter det under artikelen »Ding«: »Als eigner Gott der Dingversammlung scheint der Kriegsgott Ziu (Tiu) verehrt worden zu sein. Als Gott des Dinges führte er den Beinamen Thingsus, wenn anders die 1883 im nördlichen England am Hadrianswall aufgefundene Inschrift tuitantischer, d. h. wohl friesischer Krieger aus der holländischen Landschaft Twente in diesem naheliegenden Sinne verstanden werden darf«. Aaker, som engang maa ha været nabogaard til Tom, nævnes
- ↑ DN. V n. 721, NG. I, 285.
- ↑ DN. III n. 682 (s. 491 6 f.), I n. 669.
- ↑ DN. II n. 673, NG. I, 318 n. 90, 91.
- ↑ Snorri Sturluson, Edda, udg. af Finnur Jónsson (Kbhvn. 1900) s. 31 (§ 31).
- ↑ Kultminder, s. 72–73. NG. I, 319 n. 102–102,1.
- ↑ DN. XI n. 287,7; XIV n. 22.
- ↑ NG. I s. 329, n. 39–43 og s. 337 f.
- ↑ Magnus Olsen siger i Kultminder, 213 anm. 1 om Tésal(ir): »Da dette sidste navn vel er at forklare i lighed med nabolandskabets navn Óðinssalr, turde man i Té- have at søge en gudebetegnelse, som er nær beslegtet med tîwa, gud (Týr)«.
