Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/111

105

TINGSTEDER, GILDER OG ANDRE GAMLE MITTPUNKTER

ogsaa i 1553 som tingsted. Tom er en av de ældste storgaarder i Smaalenene. Det er derfor ikke underlig om det nær ved har ligget en ældgammel helligdom, som navnet Aaker (Akr) tyder paa^[1].

19. I Rygge er flere tinglysninger gjort fra præstegaarden og kirkegaarden^[2]. Ellers er i Rygge brev utstedt fra Evje^[3], som dog ikke synes at ha været stevnested, og fra Nordre Vang, som engang maa ha været nabogaard dertil^[4] – Søndre Vang er gaat ind under Evje^[5]. Desuten er et brev utstedt fra Lyby (Lydeby, Lyðabýr)^[6]. Jeg kommer siden til at tale mere om dette navn; første led synes at være lýðr, ljóðr, »folk, samlet folkemasse«. Nabogaarden heter Løken (Leikvin); her har i ældgammel tid leikarvollen i Rygge været. Navnet Lyby har rimeligvis ogsaa sammenhæng dermed. Gaarden har, tror jeg, været stevnestue og gildestue i bygden.

21. I Vaaler nævnes som stevnested Løken, nabogaard til Torsnes, hvor det efter navnet at dømme maa ha staat et hov viet til Tor^[7]. Løken ligger desuten – efter kartet – like ved kirken.

22. I Hobøl er mange brev utstedt fra kirkestedet, som mulig ogsaa var stevnested^[8]. Desuten synes Hovin at ha været stevnested. Navnet Hovin »tempeljorden« (av hof og vin) viser at det alt i meget gammel tid har staat et gudehov dér. Gaarden ligger i karakteristiske omgivelser. Paa den ene side har vi like ved Gusland (Guðislundar), hvor guderne blev dyrket i en hellig lund, og Riggesum (Ríkiseimr), hvor hersen i bygden alt paa folkevandringstiden maa ha bodd. – Navnet minder om Rike i Valle i Sætesdal, hvor det endda paa 1100–tallet bodde en herseæt. – Til nabogaard paa den anden side har Hovin Mære »den herlige vang« (sammensat av mærr og vin?), samme navn som det navngjetne tempelsted i Sparbuen ved Trondhjemsfjorden^[9]. –

1. DN. XVI n. 687; NG. I, 327 f. Nabogaard til Tom paa den anden side er Hestevold, hvor det vel har været hesteskei, ikke havnegang som O. Rygh mener. I et brev fra Fyresdal i Telemarken (av ¹⁹⁄3 1634) kaldes volden, hvor det holdtes hesteskei, for »hestewollen«.
2. DN. I n. 933, 1075.
3. DN. IV n. 593.
4. DN. II n. 715.
5. NG. I 343 f. (n. 38), 348 (n. 81).
6. DN. XIII n. 141.
7. DN. III n. 174, NG. I, 360 f. (n. 1 og 3).
8. DN. III n. 1104.
9. DN. IX n. 152, V n. 608.