Wikikilden

Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/113

Denne siden er ikke korrekturlest
107
TINGSTEDER, GILDER OG ANDRE GAMLE MITTPUNKTER

het oprindelig Skeiðihof eller snarere Skeiðiolf, rimeligvis fordi det dér var en kvelv (hvælving) som blev brukt til hesteskei[1]. Et underbruk under Skea heter Leikvold; her laa den gamle leikarvollen i bygden[2]. – Sørum, hvor hovedkirken er og hvor det laa en navngjeten storgaard, synes derimot ikke at ha været tingsted.

Stevnested i Skedsmo var Løken (Leikvin)[3], nabogaard til kirkestedet. Navnet Skedsmo (Skeiðismór) viser at det der hvor kirken siden reiste sig, i hedensk tid blev holdt hesteskei[4].

I Ullensaker kaldes Lund (Lund j Kisæ) flere ganger »ret stevnegaard« (i rettum stemnubynom)[5]. Paa gaarden stod i middelalderen en sognekirke; i hedensk tid var det vel en hellig lund dér.

I Nes paa Romerike synes Fyri nabogaard til præstegaarden (Dísin) og til Ullershov (Ullinshof) at ha været stevnested[6], og i Udenes sogn Hvam, nabogaard til Udenes (Udylgjunes, »dét fredhellige nes«), som sognet har navn efter, og til Frøihov, hvor det i middelalderen var en kirke[7]. Paa begge steder har det alt i hedensk tid været kultsteder. Nes præstegaard var viet til diserne, og Ullershov til Ullin eller Ull. Udenes (Udylgjunes) forklares som »det fredhellige nes«[8]. Som endda et stevnested i Nes paa Romerike nævnes Løken (Leikvin), nabogaard til Henni, hvor det i middelalderen stod en sognekirke[9]. I Nannestad synes likeledes kirkestedet (og siden præstegaarden) at ha været stevnested[10]. Paa samme vis er det i Holter sogn (Nannestad); der kaldes kirkestedet av samme navn »ret stevnested« (a Holltom a rettom stæfneby j Nordlæm)[11]. Nabogaarden, som er præstegaard, heter ogsaa her Løken (Leikvin).

I Eidsvold holdtes ogsaa bygdeting paa lagtingsvollen (Eiðsvǫllr)[12].

Interessantest er forholdene paa Oplandene, særlig paa Hedemarken, den del av Norge, som vel først blev orga-

  1. ↑ Jfr. forklaringen i NG. V, 261 f. Skjøl i Øvre Eker, som var nabogaard til Bergs nedlagte kirke.
  2. ↑ NG. II, 248.
  3. ↑ DN. V n. 400, IV n. 452; NG. II, 267.
  4. ↑ Kirkestedet synes dog i middelalderen at ha hett Kirkjuvǫllr.
  5. ↑ DN. II n. 78, 403, V n. 897; NG. I n. 316.
  6. ↑ DN. I n. 182, NG. II 345.
  7. ↑ DN. V n. 135, IV n. 398. NG. II, 362.
  8. ↑ Kultminder 213 anm. 1.
  9. ↑ DN. XIII n. 133, NG. II, 353 f. (n. 147–150).
  10. ↑ XV s. 57,60.
  11. ↑ DN. V n. 286, NG. II, 399
  12. ↑ DN. V n. 109.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Historisk_Tidsskrift_(Norway),_femte_række,_fjerde_bind_(1920).djvu/113&oldid=224577»