Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/114

108

ALEXANDER BUGGE

nisert til et virkelig rike. Paa Hedemarken var det, efter gaardnavnene at dømme, flere gudehov end kanske noget andet sted i Norge^[1]. Her finder vi ogsaa flere stevnesteder. Vi kjender jo ogsaa fra Hedemarken forholdsvis mange gamle bygde-, grænde- og fjerdingsnavn, og herredernes inddeling i fjerdinger var rimeligvis almindelig gjennemført.

I. I Veldre sogn i Ringsaker synes det at ha været to stevnesteder. I 1448 kundgjør lagmanden paa Oplandene at han var paa By i Veldre »rettom stempnaby«^[2]. By er nabogaard til Flesaker, kirkestedet i Veldre, hvor kirken fremdeles staar. Flesaker het oprindelig Fylkishaugr. Samme navn findes bl. a. i Vestre Toten, nu Flikkeshaug, nabogaard til Hjalpstein (Hjalparsteinn) og Eltun (Elgjartún), som begge maa ha været gamle helligdommer, viet til vætter og guder^[3]. Nabogaard til Flesaker er Vinju (Vin), hvor det ogsaa maa ha ligget en ældgammel hedensk helligdom^[4]. Første led i Fylkishaugr forutsætter et intetkjønsord fylki eller et hankjønsord fylkir, sandsynligvis det første. Paa Fylkishaugr har vel folket (d. e. folket i vaapen) fra ældgammel tid holdt stevne^[5]. Længer mot vest i Veldre, bortover mot Ringsaker, ligger Løken (Leikvin), den gamle leikarvolden i sognet. Her synes det ogsaa at ha været stevnested^[6]. Paa et brev av ¹⁹⁄4 1425 er paategnet: »Weret i rette paa en hauge och skogstöche sudvæst fra Nyhuus och Löchen slotödegaard i Ringszaggersogn ... 1695«. Grunden til at det var to stevnesteder i Veldre tør ha været at Løken hørte til Forberg, en underavdeling av Veldrar^[7].

En anden fjerding i Ringsaker (og i Ringsaker sogn) kaldes Skapáls fjórðungr^[8]. Saa sent som i 1619 nævnes »Skappels tingstuffue«^[9]. Vi tør derav slutte, at Skapal fra gammel tid har været tingsted. Skapal ligger ikke langt fra Ringsaker kirke og er efter matrikelen næsten nabogaard til Samsal. I dette navn har Magnus Olsen med vanlig skarp-

1. Jfr. Kultminder, 168 f.
2. DN. III n. 797.
3. NG. IV₂, 90 f.; jfr. Kultminder, 274.
4. Nabogaard til Vinju er Asla (paa 1500-tallet skrevet Aslag, Aslaag). Jeg tror ikke, at dette navn er sammensat av æsernes navn og lag eller lǫg (like ens som f. eks. Njarðarlǫg).
5. Paa Fylkeshaug foregik ogsaa tinglysninger og overenskomster (jfr. DN. III, n. 258).
6. DN. II n. 178, 228.
7. NG. III, 46.
8. DN. III n. 509, I n. 612.
9. DN. XII n. 195, 207.