Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/115

109

TINGSTEDER, GILDER OG ANDRE GAMLE MITTPUNKTER

sind gjættet paa et kultsted^[1]. Dette bestyrkes derved at Samsalr i Aslak Bolts Jordebok^[2] er navn paa et større omraade (like ens som Skíringssalr, det navngjetne gudehov i Vestfold, blev navn paa det omliggende distrikt, omtrent svarende til Tjølling). Navnet Skapal indeholder mulig et ældgammelt ord áll »helligdom«. – Hovedtingstedet i Ringsaker var dog kirkestedet og præstegaarden, Ringsaker (Ringisakr). Det heter flere ganger i gamle brev: »meer varom a Ringisakre .. a rettom þingstad«^[3]. I en tinglysning av 17. febr. 1403 heter det: »mit warum j Ringisakers stofwnne«^[4]. Ringsaker er efter Magnus Olsens undersøkelser et ældgammelt kultsted, under et andet navn viet til Ull, »tingfredens og retssikkerhedens haandhævere“^[5].

I Brøttum, anneks til Ringsaker, var Mælum tingsted. To lagrettesmænd lyser i 1446, at de var »a Mædalleime rettom stempnoby a Briotheime«^[6]. Ved Mælum ligger efter kartet sognekirken i Brøttum. Derimot vidner ingen gaardnavn om gamle kultsteder.

II. I Nes herred hadde likeledes hvert sogn sit tingsted. I Nes var det Haug, nabogaard til den gamle storgaard Grefsum^[7]. I Balleshol var det Lund (a Lundi stemfnubyunm a Nese)^[8]. Gaarden er nu forsvundet, men den maa ha været nabogaard til det tidligere kirkested Balleshol (Baldrshóll)^[9], hvor det i hedensk tid efter navnet at dømme var en helligdom viet til Balder. Mulig har det ogsaa paa Lund staat en hellig lund.

II. I Furnes synes stevnestedet at ha været Doglo, nabogaard til Hov, hvor det engang maa ha staat et gudehov. Doglo, som i første halvdel av 1300-tallet var præstegaard, ligger heller ikke langt fra Deglum, som før var kirkested^[10] og hvorefter sognet kaldes »Dæigulæims sokn a Furnæse«. Tinglysninger er ogsaa foretat paa Frøberg

1. Kultminder, 231 anm. 1.
2. Aslak Bolts Jordebog, udg. af P. A. Munch, s. 130 til s. 158: »Item aff Samsals yorder vdy Ringis agger prestha gyldh. Hertil regnes 44 gaarder, mest i Ringsaker præstegjeld.
3. DN. III n. 714, 718; DN. I n. 914 er stilet: »i preste gardin a Ringesakre«.
4. DN. IV n. 730.
5. Kultminder, 221.
6. DN. I n. 796, XII n. 195, VII n. 354, III n. 700.
7. DN. III n. 171: a Haughi stefnubynom a Nese.
8. DN. V n. 148, 485.
9. NG. III, 56 (n. 77 f.), 66; DN. III 294, Den Røde Bog (Biskop Eysteins Jordebog, udg. af H. J. Huitfeldt), 298 (citeres som RB.).
10. DN. II, n. 281, 341, IX n. 213; NG. III, 76 f.