Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/116

110

ALEXANDER BUGGE

(Frøyjuberg), hvor det maa ha været en helligdom viet til Freyja^[1].

IV. I Vang eller Ríðabu, som hovedbygden dér kaldtes, var Kluke heraðsstefnubýr^[2]. Kluke er sammen med Disen (som var viet til diserne), underbruk under Berstad. Nabogaarden er Aaker (eller Skjaldarakr) hvor Magnus den gode og Harald Haardraade møttes og gjorde forlik og hvor fylkestinget (eller senere tinget for Akershus len) endda paa 1400- og 1500-tallet blev holdt^[3]. Aaker igjen er nabogaard til Vang præstegaard (a Vange), til Vidarshof og til Torshof. Kluke ligger saaledes mitt mellem gamle helligdommer, hovedkultstederne paa Hedemarken. – Foruten Kluke synes ogsaa O at ha været stevnested. Gaarden kaldes i middelalderen »O j Skattæims sokn« efter nabogaarden Skattum, hvor det i middelalderen stod en sognekirke^[4].

V. I Løiten var det mulig ogsaa to tingsteder. I et brev av ⁷⁄2 1517 heter det: war jeg a Waldes y Lowten rette steffneby^[5]. Men navnet maa her være forskrevet eller feillæst; mulig menes Valleseter, som før var navn paa kirkestedet i Tomter, anneks til Romedal. Ellers nævnes ogsaa Løken som stevnested^[6]. Løken ligger syd for kirkestedet og var, som navnet (Leikvin) viser, fra ældgammel tid leikarvold i bygden.

VI. I Romedal var det, som før nævnt, flere steder, hvor herredstinget blev holdt: Først har vi Dal, like ved Romedal præstegaard. Det heter i et brev av 1432: ek ... var i vestra gardhin a Dale i Rumodale a rettom stempnoby^[7]. Romedal præstegaard kaldtes í middelalderen Vangr^[8] eller Vangrinn; som saa mange andre steder i Norge, blev mittpunktet i bygden, hvor folk møttes til gudstjeneste og til ting, fra folkevandringstiden av kaldt for Vangen. Her paa Vangen i Romedal blev det ogsaa paa 1300-tallet holdt stevne eller ting^[9]. Nabogaarden til Dal mot vest heter Ske (opr. Skeið); her blev det fra gammel tid holdt hesteskei. Nabogaarden til Dal i syd er efter kartet Fjæstad (Fjaðrarstaðar)^[10],

1. NG. III, 80, DN. I n. 567.
2. DN. V n. 210, IV n. 124.
3. DN VII n. 444, V n. 954, I n. 1064, XII n. 305.
4. DN. III n. 320, VIII. n. 155 (to tinglysninger), NG. III, 99.
5. DN. I n. 1051.
6. DN. II n. 134 (s. 131, _11–12), 135; NG. III, 120.
7. DN. II n. 709.
8. NG. III, 139.
9. DN. XIII n. 13.
10. NG. III, s. 135 ff. Numedal præstegaard er nr. 74, nr. 75 er en yngre gaard Skytteren, nr. 76–77 er Dal, nr. 79 Ske, nr. 94–95 er Fjæstad, nr. 99 Busvold og nr. 100 Vold. De to sidste har været én gaard (Vǫllr).